Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HAVET OG FJORDENE.
125
Imellem Tønsberg Tønde, sydlig i Sandeherred, og Tjomø, er
fjorden omtrent 5 km. bred; nordligere gaar fra fjorden en arm
Lahellefjorden mod nordvest ind i Sandeherred. Tonsbergfjorden
deler sig sydlig for Hudøen, idet en arm. den egentlige
Tønsberg-fjord, gaar paa vestsiden af Hudøen og Veierland, medens den anden
arm, Tjømøkjæla, gaar paa østsiden af disse øer. Disse arme er
ikke brede, i regelen mindre end 1 km., ofte kun 0.5 km.
Nord for Veierland er bredden ca. 2 km. og aftager nord
for bngten ved Melsomvik til 1.5 km.
Fra gaarden Holmen og nordover gaar fjorden, som her
kaldes Vestfjorden, med 0.5 km.s bredde til Rakkevik, hvor den
kommer inc! i Sem herred.
Her udvider fjorden sig, men de nordre bugter af det
bækken, som danner Tonsbergfjorden, er meget grunde. Fra
sydsiden af havnen, vest for Fagerheim, gaar slaggrund ud til
Dam-holm og fra denne 376 m. mod nord og nordøst. Ved
Stens-kanalen staar Trælen og Tonsbergfjorden i forbindelse.
Vrængen kaldes sundet mellem Tjømø og Nøtterø, gjennem
hvilket man kan passere ind fra Sandøsundleden til
Tonsbergfjorden. Vrængen er trang, kroget og tildels uren, saa at
passagen for større fartøier er vanskelig.
Tonsbergfjorden s omgivelser bestaar af augitsyenit. Kun
aller nordligst ved Slotsfjeldet og Tønsberg by bestaar det faste
fjeld af porfyr. Syeniten danner et landskab fuldt af knauser
og aaser, og hvor saadant land kommer til at ligge i havets
niveau, bliver der talrige oer og mange skjær, boer og grunde.
Dybderne i Tonsbergfjorden er meget forskjellige. De storste
dyb mellem Tønsberg Tønde og Tjømo er 37 og 48 m. Længere
nord, hvor fjorden er smal, bliver den dybere, saaledes øst for
Aarø 52 m., vest for Veierland 62 m.; i Tjomøkjæla er dyb paa
64 m. Mellem Ravnø og Haaø er 48 m., ved indløbet til
Melsomviken 38 m. I Vestfjorden er de storste dybder 14, 13
og 16 m.
Skeljasteinssund var det gamle navn paa det grunde og trange
sund, som skilte Nøtterø fra fastlandet, der hvor Stenskanalen
nu er.
Trælen er vistnok et meget gammelt navn IJræll, af en stamme
[træl, som forekommer i navne paa elve, indsjøer og fjorde, og
som antages at have betegnet noget trangt.
Vrængen kommer af adjektivet vrangr (rangr), som i
stedsnavne har betydningen bugtet, kroget.
Gaarden Melsom i Stokke herred skreves i middelalderen
Mælisheimr. Det er rimeligt, at navnets første led er Mælir, og
at dette er det oprindelige navn paa den til gaarden indgaaende
vik af Tonsbergfjorden, som danner Melsomvik.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
