- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / VII. Jarlsberg og Larvik Amt. Første del (1914) /
129

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

HAVET OG FJORDENE.

129

dyb. Man seiler midtvaters mellem Langholmerne og
Oddenes-skjærene, vestenom Bratboen, og derefter sonden- og ostenom
Humlesækken op paa havnen. Mindre fartøier kan passere
vestenom Humlesækken.

Mauresund mellem Oddenesskjærene og Oddenesbugten er
trangt.

Lailgesundsfj orden gaar vestenfor Nevlunghavn i
nordvestlig retning ind til Langesund og Brevik, hvorefter fjorden under
navn af Frierfjord forsætter 6 kvm. nordover til Porsgrund, hvor
den optager Skienselven. Fra Brevik sydover til Bjørko kaldes
fjorden ogsaa for Breviksfjorden.

Kun den sydlige del af landet paa østsiden af
Langesunds-fjorden horer til Jarlsberg og Larvik amt. Ellers omgives fjorden
af Bratsberg amt.

Grenmarr var det gamle navn paa Langesundsfjorden. Navnets
første led maa være et folkenavn, som og findes i Grenafylki og
Grenland.

Af de i fjorden liggende øer hører Fugløen, Gjeitøen, Stokoen
og Arøen, Lille Arø og Øvre Arø til Jarlsberg og Larvik amt.

Den ytre del af Langesundsf jorden kaldes Langesundsbugten;
den er dyb ved indløbet fra havet, hele 248 m., et par kvartmil
syd for Fuglø; vest for Fuglø er der 177 m. dybt, og mellem
Helgeroen og Stokøen 141 m.

Dybingen kaldes sundet mellem Gjeitø og Arø; det er rent,
indtil man kommer op til Kjørtingen, som i almindelighed passeres
vestenom.

Kalven kaldes farvandet fra Lammeskjær nordover langs
ostsiden af Stokø, Arø, Sigtesø og Bjørko til Kalvehovedet.

Langs østsiden af Stokø, Arø og Vesle Arø er urent,
ligesaa rundt Halvveisholmerne.

Fra Dybingen kan man gaa op til Kalven gjennem sundet
mellem Sigtesø i vest og Øvre Arø samt Halvveisholmerne i ost.
Lobet er rent, men der er lidt slaggrund fra Sigteso med grunde boer
tæt under land og ved Øvre Aros nordpynt. Øvre Arø benævnes
ogsaa Lille Arø, og den nuværende Lille Aro benævnes da
Vesle Arø.

Man gaar vestenfor Halvveisholmboerne.

Smaafartøier kan gaa op det smale sund mellem Aro og
Lille Arø i øst og Øvre Arø i vest, men dette løb er meget trangt
og urent.

Stoksund, mellem Arøen og Stokø, kan benyttes af
smaafartøier, men nordre indseiling er meget uren.

Strømmen i sundet følger i regelen vinden. I uroligt veir
kan den gaa med en fart af indtil 3 knob.

9 — Jarlsberg og Larvik amt 1.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:38:26 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/7-1/0149.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free