Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
130
JARLSBERG OG I.ARVIK AMT.
Mørje/jord gaar nordnordøstlig op øst for Haaøen 21/a kvm.
ind til Morje. Fjorden er temmelig ren, idet der dog tildels er
slaggrund med boer langs land.
Strømme, temperatur og saltgehalt. I Skagerak er flere
havstrømme. Hovedmassen af det vandlag, som udfylder
Skagerak-dybet, er det saakaldte atlantiske salte vand, som danner et
vældigt lag helt fra bunden op til ca. 100 m. dybde. I)et har
høi saltgehalt som Atlanterhavets vand har, nemlig over 35 pro
mille, det vil sige, det indeholder 35 gram salt pr. kg. sjovand.
Ovenover dette lag ligger flere andre lag, et mellem 35 og 34
pro mille salt, saa et mellem 34 og 32 pro mille, og endelig
nærmest den norske kyst et lag under 32 pro mille.
I Skagerak varierer vandlagenes mægtighed meget med
aarstiden.
Det dybeste vandlag, «Atlanterhavsvandet», gaar i dybet helt
ostover mod Bohuslens kyst og ind i dennes fjorde og i
Kristianiafjorden helt til Drøbak. I modsat retning og med meget
større hastighed lober i Skagerak den «vestgaaende strøm», en
overfladestrom, der i sin hovedmasse begynder i Østersjøen og
næres af al den store mængde elvevand, som flj-der fra
Nordeuropas floder. Strømmen løber gjennem Kattegat langs Bohuslen
og videre i en stor bue langs Norges sydkyst forbi Lindesnes og
videre vestover og nordover langs Norges vestkyst. Dens styrke
er især stor fra vaaren, marts—april til september maaneds
udgang, i hvilken tid den i overfladen bedækker hele Skagerak med
sit ferskere vand, under 30 pro mille saltgehalt. Om høsten,
oktober—december, aftager dens styrke, og Skageraks overflade
bedækkes da helt eller delvis af blandingslag, dannet enten ved
Danmarks eller Norges kyster, som af vindene føres afsted. Af
disse blandingslag er det mægtigste den bekjendte østgaaende strøm,
som fra den sydlige Nordsjo følger Jyllands kyst op forbi Skagen.
Langs dybrenden i Kristianiafjorden fortsætter Skageraks
salte bundstrøm helt til Drøbak, hvor man finder bunden
bedækket af et vandlag af mellem 34 og 35 pro mille saltgehalt.
Indenfor Drobak er vandet mere opblandet med ferskvand, det
har her en saltgehalt af 32—33 pro mille langs bundeu. I
overfladen lober der en i regelen meget sterk, men ofte vekslende
strom ud fjorden. Den fører vand af lav saltgehalt, ca. 20 pro
mille, som veksler meget fra dag til dag; sterkest er den i tiden
fra marts—april til september, henimod jul blir den stadig svagere,
og i december—januar er der som følge deraf en meget høiere
saltgehalt i overfladen end til nogen anden aarstid; det ferske
vand ovenpaa flyder væk, og det salte stiger op i dettes sted.
Denne strømmens variation afhænger dels af elvenes tilførsel af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
