Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
132 JARLSBERG OG I.ARVIK AMT.
Havets temperatur ved Torungen:
[-(.ijennemsnits-temperatur-]
{+(.ijennemsnits- temperatur+} 1874-19U3. Temperatur 1881. Afvigelse fra
middeltemperaturen 1881. Temperatur 1882. Afvigelse fra
middeltemperaturen 1882.
Januar....... 2.3 + 0,6 -i- 1.7 4.9 2.6
1.4 1.. -4- 2.5 3.9 2.5
Marts........ 1.3 -f- 0.5 -f- 1.8 4.2 2.9
April........ 3.7 1.6 -r- 2.1 5.9 2.2
Mai ........ 8.3 6.1 -7- 1.3 9., 0.8
Juni........ 12.7 11.9 0.8 13.6 0.9
Juli......... 16.4 14.3 -f- 0.9 16.» 0.9
August....... 15.7 14.4 -j- 1.3 17.0 1.»
September...... 13.8 13.» -f- 0.5 14.9 1.1
Oktober....... 10.5 9.3 "V" 1.2 ll.i 0.6
November...... 7.1 7.0 -f- 0.1 6.4 -j- 0.7
December...... 4.3 3.2 -r- l.o 3.5 -=- Os
Aaret........ 8.0 6.9 -i- l.i 9.2 +1.2
I overfladen varierer temperaturen ved Drøbak i juli fra dag
til dag og veksler mellem 15°—20° C.
Her er ved Drøbak to forskjellige lag, et med varme
temperaturer, 15°—10°, og et med kolde, 5°—6°. Hvor der i havet
er to saadanne vandlag over eller ved siden af hinanden, der
danner de stromme, som kun lidet blandes med hinanden og i
regelen bevæger sig i modsat retning af hinanden. I de dybe
fjorde er der i regelen om sommeren en grund overfladestrøm,
svarende til det øverste varme vandlag, og en særdeles mægtig,
kold undervandsstrøm, som kan faa en mægtighed (dybde) af
50—100 gange overfladestrømmen. Da vandstanden forbliver
den samme, maa de to strømme paa en vis maade holde
hinanden i ligevægt, og deraf folger, at den øvre maa løbe med
større hastighed end den underste i fjordene. Man kan ogsaa
ved andre iagttagelser end temperaturiagttagelser danne sig et
begreb om strømmene, saaledes ved at undersøge saltgehalten.
Denne viser, at overfladelaget er ferskt og derfor let, medens
undervandsstrøm men er salt og tung.
Den dybe understrøm bevæger sig langsomt, og det dybe
vand kan ofte blive staaende stille i fjordenes lange render.
Strømningerne ude ved havkysten kan veksle i løbet af uger,
idet vindene og lufttrykket her driver vandmasserne, men
inde i fjordene faar dette liden indflydelse. Saaledes trænger
om høsten varme strømninger ved Kristianiafjordens munding
ned til stor dybde, og man kan i september finde 12° helt ned
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
