- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / VII. Jarlsberg og Larvik Amt. Første del (1914) /
136

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

136

jarlsberg og I.arvik amt.

herred, det nordligste herred i Bohuslen, for at hente leding. Han
red den beneste vei ost over Folden og kom ridende tilbage faa
nætter efter med 300 heste. Det var 7 nætter efter midfaste (16de
marts), og endda var isen sterk overalt i Viken og paa Folden.

Det indtræffer i somme aar, at kysten her belemres af is.
Saaledes var vinteren 1 708—09 ben-gtet for sin kulde over hele
Europa. Ligesaa var der is i 1740; dette aar kunde man kjøre
over Øresund.

I den strenge vinter 1838—39 var fjorden tilfrosset saa
langt der kunde oines fra Færder.

I 1879 laa der i slutningen af januar is langs den svenske
skjærgaard og rundt om Hvaløerne til op imod Rauer, og videre
var der is fra Vallø saltværk til Jomfruland. I slutningen af
1879 maatte skibe i Kattegat gjøre vendereise for is ved Skagen.

I 1881 heder det 24de januar, at farten mellem
Kjøbenhavn og Kristiania var ophørt paa grund af is, og i de sidste
3 dage var ingen dampskibe kommet fra udlandet til Kristiania.
Isen lagde sig fra Torungen op til Færder. Endnu 10de marts
kunde dampskibene ikke komme ind til Kristiansand for is.
Is-blokaden varede ca. 2 maaneder, til 20de marts.

I 1888 midt i marts maaned laa der is saa langt man
kunde se fra Færder. Paa Langgrunden laa isen 5—6 tommer
tyk. Fra Horten kunde man gaa til Basto den 18de marts og
endog over til Moss. Men raaker gjorde vandringen farlig. Skibe
laa fast i isen 11/a mil ud for Nevlunghavn, og dampskibene laa fast
i isen paa Larviksfjorden indenfor Hummerberget.

Fjordenes dannelse. De talrige og vel udviklede fjorde
langs hele den norske kyst er et eiendommeligt træk ved vort
lands overflade. Fjordene ved kysten er forøvrigt ikke
forskjellige fra indsjøer som Randsfjord, Mjosen o. s. v., uden derved,
at de sidste ligger saa høit, at havvandet ikke naar op i dem.

Allerede i afsnittet om istiden er det omtalt, hvorledes der
hag raet og andre moræner ligger sjøer, som efter sin
beliggenhed er dannet af bræerne selv, idet de fordybede sit underlag
og lagde moræner op foran sig.

Her skal omtales dannelsen af fjordene i almindelighed og
af Kristianiafjorden i særdeleshed.

Norge er et meget gammelt land, men formen af landets
overflade er ung. Medens de yngste lag, der deltager i bygningen
af det faste fjeld, er saa gamle, at de tilhører jordens oldtid, har
landet faaet sin nuværende form under istiden, der geologisk
talt er saa ung, at de nulevende dyr forekom.

I de lande, som har en gammel overflade, har elvene
udjevnet sit løb, saa fossene er forsvundet, og elvene er over store

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:38:26 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/7-1/0156.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free