- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / VII. Jarlsberg og Larvik Amt. Første del (1914) /
140

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

140

jarlsberg og I.arvik amt.

af bræer, og næsten alle de hoieste toppe i Norge kan paavises
at være dele af den krands, som omgav botnen.

Playfair anforer som bevis for, at daleue er dannet af
elvene, følgende:

Hver Hod er som en hovedstamme, der næres af en
mangfoldighed af grene, enhver strømmende i en dal proportional
med dens størrelse, og alle tilsammen danner de et system af
dale, der kommunicerer med hinanden, og hvis skraaninger er
saa nøiagtig afpasset, at ingen af dem forener sig med
hoveddalen i et for hoit eller for lavt niveau, et forhold, der vilde
være uendelig usandsynligt, hvis enhver af disse dale ikke var
et arbeide af den strøm, som flyder gjennem dem.

Playfairs beviser for, at dalene er dannet ved de elve,
som strømmer gjennem dem, gjælder lande, hvis overflade er
saa gammel, at elvene har faaet tid til at udjevne dalbunden
og ødelægge de fosser, som maatte have været der, og udfylde
sjøerne, om saadanne fandtes. I lande med en ung overflade
har elvene ikke faaet tid til at udføre dette arbeide, og Playfairs
theori stoder paa vanskeligheder i indsjoerne, saaledes som han
gjor opmærksom paa, ei heller er det saa i vort land, at
side-dalene og hoveddalene altid mødes i samme høide, tvertimod
ligger sidedalens bund ofte høiere end hoveddalens, saa at elvene
fra sidedalene i fosser styrter ned i hoveddalen.

Forklaringen her er denne:

«Hvis den bræ, der fylder en sidedal, er meget mindre
mægtig end den bræ, der fylder hoveddalen, da maa denne
antages at naa et større dyb ved sin erosion, hvoraf følgen vilde
være, at sidedalen kom til at udmunde i høiden over
hoved-dalens bund.» (Helland: Om dannelsen af fjordene, fjorddalene,
indsjoerne og havbankerne, 1875). Disse høitliggende tverdale,
for hvilke Davis senere har indfort den mindre heldige
benævnelse «hængende dale», er talrige i vore fjeldegne, og de
optræder i snesevis for eksempel i de indre dele af Sogn og mange
andre steder Hvor de forekommer, har dalen faaet sin form ved
iserosion. Talrige fosser i vort land er fremkomne paa denne
maade, idet den høitliggende tverdals bræ ikke har holdt skridt
med erosionen af hoveddalens bræ.

Paa sin vei mod havet i lande med et klima som vort,
vokser elvene, idet de faar tilførsel fra sideelve og fra et større
og større nedslagsdistrikt; de faar saaledes større og større
eroderende evne. Anderledes er det med bræerne, der kan
vokse og tiltage i mægtighed, for saa pludselig at ende, hvor
afsmeltningen eller andre aarsager sætter en grændse for deres
fremadskriden. Et saa uregelmæssig arbeidende redskab,
skurrende paa et underlag af forskjellig modstandsevne, vil frem-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:38:26 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/7-1/0160.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free