- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / VII. Jarlsberg og Larvik Amt. Første del (1914) /
159

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

vasdrag.

159

langt, 0.35 km. bredt, 0.67 km.2 stort, paa grændsen mellem
Sande og Strommen, danner paa en længde af 4 km. selve
grændsen mellem de to herreder, løber gjennem en skogrig
fjeldegn indtil Berger i Strømmen, hvor den ved sit udløb driver
Berger brug. Vasdragets samlede længde er 8 km., og det er
hele veien herredsgrændse. Det faste fjeld langs elven er granit.

Selvikelv kommer fra en myr nordvest for Aukesæteren i
Strommen herred, strømmer mod nord som grændseelv mod
Sande, danner Svanevatn, 249 m. o. h., paa grændsen mellem de
to nævnte herreder, fortsætter saa mod nord og nordvest til
Røisjø, 212 m. o. h., 0.42 km.2 stort, paa grændsen mellem
Strømmen, Skoger og Sande; fra Røisjø gaar den i sydlig retning ind
i Sande, gjennem Langevatn, Toresvatn, 208 m. o. h., og det største
og sydligste, Suluvatn, 136 m. o. h. Ved Selvik, hvor det falder i
Sandesognsbugten, er et godt vandfald, der har været anvendt
til Jarlsberg værks opbereduingsanstalt, for denne blev flyttet til
Skoger. Nu driver den forskjellige andre anlæg. Længden er
29 km., og den gaar paa hele denne strækning over granitland,
som i den nederste del er lerdækket.

Sandeelven har sine kilder i Eker herred og er tildels
grændseelv mellem Eker og Skoger. I Skoger kaldes den
Bremsa. Den gaar først gjennem en skogbevokset, trang dal
og naar saa ind paa dyrket land og bliver paa en strækning
grændseelv mod Sande; den driver nogle brug, optager Verkenselven,
9 km. lang, der kommer fra Ormetjern i Eker, danner
Stordammen, 240 m. o. h., og falder i Bremsa ved Viulsrud. Dens
dal-føre har sandsten i siderne, ler i bunden. De forenede elve faar
i Sande navn af Sandeelven, gjennemstrømmer herredet fra nord
til syd og falder ud i Sandesognsbugten. t Den har i det hele
jevnt løb, dog findes fosser, saaledes ved Fostveit, der driver
mølle- og sagbrug. Fossefaldet ved Fostveit er saavidt
betydeligt, at det standser laksen. I den nedre del har elven jevne,
flade bredder, længere op indesluttes den af jordbakker, i hvilke
den foraarsager jordfald. Udenfor flomtider kan elven vades. De
sidste 4 km. er den farbar med baad. Det faste fjeld under
Sandeelven er for en stor del siluriske lag, medens sandsten,
granit og porfyr staar i siderne. Imidlertid er afleiningerne af
aur, sand og ler i Sandedalen betydelige. Den er 14 km. lang.

’Den har mange tilløb:

Fra vestsiden optager den Gryteelven, 6 km. lang, kommer
fra fjeldene mellem Eker og Sande i en trang fjelddal i en række
fossefald.

Kobberbcekken, 6 km. lang, er en liden fjeldbæk, som kommer
fra Kleveraasen.

Skogselven, 15 km. lang, som længere inde kaldes Aasnes-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:38:26 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/7-1/0179.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free