Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
vasdrag.
171
paa grændsen mellem Slemdal og Lardal. Herfra fortsætter
Kolselven østover med sterkt fald, til den 4 km. nedenfor falder
ud i Svartangen.
Fra det sidstnævnte vand gaar vasdraget, som nu kaldes
Dalelven først i en syd-sydøstlig retning gjennem en ubeboet
fjelddal og svinger saa nedenfor østover gjennem bygden og
falder 7 km. nedenfor Svartangen ud i Laagen, ost for gaarden
Sverkholt. Elven gaar for det meste over berglændt bund og
har sterkt fald, idet den paa den 7 km. lange strækning
nedenfor Svartangen falder 262 m. Faldet er tildels samlet i fosser,
hvoraf de betydeligste er: Kommenfossen, Gampefossen, 10 m. høi,
Trollehølfossen, 26 m. høi, Rorarfossen, 5 m. høi, Toskjehølfossen,
13 m. høi, samt et par andre fosser, der ligger ca. 1 km.
ovenfor udløbet og tilsammen har en faldhøide af 23 m. De nederste
fosser driver mølle og sag.
I Dalelven drives en del fløtning.
Ved Rauberen er der god skoggruud, men skogene her
kunde tidligere ikke tilgodegjøres, idet Rauberelven var umulig
som fløtningselv. I 1875 byggedes en dam for Rauberen og
anlagdes en tømmerrende langs Rauberelven ned til dennes udlob i
Skiberdalselveii. Arbeidet blev færdig i 1880. Dammen blev
opmuret af sten med foran anbragt plankeklædning og kostede
henimod 13 000 kr. Tømmerrenden, 2.3 km. lang, laftedes op
af tømmer og kom paa vel 28 000 kr. Gjennem renden kunde
der stikkes indtil 80 tylvter pr. time.
Dalelvens nedbørfelt udgjør 81 km.2j
Ved Anklev, ca. 1 km. nedenfor Vierudfossen er Laagen
kommet ned til en høide av kun 12.5 m. o. h., og den fortsætter
derpaa rolig paa en 25 km. lang strækning uden nogen
nævneværdig afbrydelse i faldet. Den gaar her tildels i meget store
bugtninger og har for det meste bakkede, tildels høie elvebredder,
idet den paa de fleste steder har skaaret sig gjennem terrasser
af løse afleiringer. Paa enkelte steder staar elvebredderne i brud
som f. eks. ved Odberg, syd for Hvarnes kirke samt nedenfor
ved Kvelle kirke. Paa begge disse steder danner elven meget
store serpentiner. Der er en del elvebrud ved Hellenesgaardene
i Hvarnes.
Elvens sædvanlige bredde paa dette stykke er 70-—100 m.;
hovedretningen er øverst sydlig, men ved Røsholt bøier den i
en mere syd-sydøstlig retning. Der er paa det her beskrevne
elvestykke ingen broer over elven. Almindelig benyttede
færgesteder er ved Baarnes, Virgeues, Staabakken, Hellenes og Farmen.
I nærheden af Kvelle kirke ved gaarden Sundby er et
at-holdshængsle, der blev anlagt i 1873. Fra dette hængsle, som
har en heldig beliggenhed, paaslippes tømmer efter behov til det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
