- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / VII. Jarlsberg og Larvik Amt. Første del (1914) /
181

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

vasdrag.

181

Fra Norefjord til Kongsberg 90 m.s fald paa 80 km., eller
1.12 pro mille.

Fra Kongsberg til Landefoss 115 m.s fald paa 14 km., eller
8.2 pro mille.

Fra Landefoss til Larviksfjorden 60 m.s fald paa 95 km.,
eller 0.G3 pro mille.

I bielvene er gjennemsnitsfaldet betydelig større. Saaledes
bielvene inden Jarlsberg og Larvik amt.

Herlandselven fra ßergandammen til Laagen 165 m.s fald
paa 12 km., eller 13.8 pro mille.

Dalelven fra Svartangen til Laagen 262 m. paa 7 km. eller
37.4 pro mille.

Nnmedalslaagen har længe delvis været udnyttet til
industrielle anlæg. Vandfald ved Kongsberg har i en lang aarrække
skaffet kraft til sølvværket og statens vaabenfabrik. Der er ved
Kongsberg et betydeligt træsliberi, og længere nede er der ved
Labrofoss og Vittingfoss store træsliberier.

Den udnyttede vandkraft er kun liden sammenlignet med
den, som endnu ikke er udnyttet. Særlig stor vandkraft er der
i elvens øvre del, her ligger de store Norefosser, som i 1907
blev indkjøbt af staten; for udbygningen af disse er udarbeidet
store planer.

Vandføringen i Nnmedalslaagen er meget ujevn, men deu
kan reguleres, idet der er flere fjeldsjøer, hvor man kan
magasinere, uden at volde stor skade.

1 Numedalslaagen ligger de fleste fosser udenfor amtets
grændser. I den øvre del af elven mellem Ossjøen og
Paalsbu-fjorden ligger saaledes Gramestølfossene, Vierbækstrykene,
Godfar-foss og flere andre vandfald; aargangsvandet her er neppe større
end vel 3 m.3 pr. sek. Betydeligst er Godfarfoss, som under
lav-vandføring har en kraft af ca. 1400 hk.

Nedenfor Tunhøvdfjorden ligger Laagens betydeligste
vandfald Norefossene, der har den største vandkraft i hele vasdraget.
Under lavvandføring, der her er ca. 6 m.3 pr. sek., har disse fosser
en kraft af 24000 hk., som ved regulering antagelig vil kunne
øges til vel 160 000 hk.

Paa den 80 km. lange strækning fra Norefjorden til
Kongsberg er der ogsaa en del fosser, men kun Mokstufoss naar en
hoide af over 10 m. Under lav vandføring, som kan sættes til
9 m.3 pr. sek., har dette vandfald henimod 1 140 hk.

Ved Kongsberg er de 3 fosser Nybrofoss, Gamlebrofoss og
Vaabenfabrikfoss, som ved lavvandføring har en kraft af
henholdsvis 1440, 460 og 1035 hk.

Nogle kilometer nedenfor er den 40 m. høie Labrofoss, næst
Norefossene det største vandfald i vasdraget; under lavvandføring

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:38:26 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/7-1/0201.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free