Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
jordbrug.
207
nuværende skyld af disse herreder udgjør omtrent 7 677 mark,
og Gyldenløve eiede 39 pct. af lenet, følgelig med en nuværende
skyld af 2 994 mark. Skyldmarkens værdi i 1908—12 er 2 722,
og Gyldenløves eiendomme vilde nu for tiden efter denne beregning
have en værdi af 8150 000 kr. Der er en voldsom forskjel paa
400 kr. for en gaard af skyld 1 skippund tunge til 27 000 kr.
Pengenes værdi er faldt og jordegodsets værdi er steget og gaardene
er forbedret, saa at værdien af gaardene udtrykt i penge nu er
67 gange saa stor som omkring 170.0.
Jordegodseiere. Det var i Jarlsberg og Larvik amt forst
geistligheden, som i den katholske tid samlede meget jordegods,
derefter den ældre danske adel efter reformationen, derefter
by-borgerne og saa greverne. Endnu er, som følge af de privilegier,
som tilstodes danske adelsmænd, store eiendomme samlet paa
enkelte hænder, saaledes Jarlsberg gamle grevskabs gods, men
især Larvik gamle grevskabs store gods.
Den største godsbesidder i amtet før reformationen var
kirken. I «Den røde bog» eller i hiskop Eysteins jordebog findes
en fortegnelse over det geistlige gods i Oslo bispedømme fra
omkring aar 1400, og af denne fortegnelse kan sees, hvilke gaarde
i Vestfold delvis eller helt eiedes af geistligheden paa den tid.
Biskop Eystein Aslakssøn stammede fra dette amt, idet han
tilhørte en anseet æt, hvis hovedgaard var Skånøyrr, nu Skaane
i Nykirke sogn i Borre. Hans fader Aslak Steinarssøn kaldes
sædvanlig Aslak paa Skaanøre og besad temmelig betydelige
eiendomme baade paa Vestfold og andre steder. Aslak havde
foruden sønnen Eystein ogsaa en datter Asgerd, senere kaldt hustru
Asgerd paa Berg efter Kirkeberg paa Eker.
Eystein var korsbroder i 1367, og hans fader forærede ham
i 1371 alt det jordegods, som han havde arvet efter en broder
Arnulv. Aslak gav og i sit testamente betydelige gaver til
Ramnes og Løvø kirker og til hospitalet i Tønsberg. Eystein blev
1383 provst i Oslo provsti. Da biskop Jon af Oslo laa paa sit
yderste i 1385, blev han dennes hjælper eller coadjutor og fik
dermed bestyrelsen af bispestolen, og ved biskopens død samme
aar blev han dennes efterfølger.
Eystein var en driftig og virksom mand, og han var meget
anseet ved kurien. Paven beskikkede ham ved bulle af 1395
til generalkollektor i Norge.
Naar biskop Eysteins jordebog kaldes «Den røde bog», saa er
aarsagen den, at kansleren Hans Olsson i 1521 gav den et rødt
bind. Den er egentlig en sammenføining af de forskjellige
provstiers jordebøger. Fortegnelsen over gaardene i Vestfold er
nedskrevet i 1398.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
