Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
jordbrug.
209
Elin blev gift med Peter Nikolassøn, fehirde paa Tønsberghus, og
han var en meget rig mand.
Allerede for reformationen havde danske adelsmænd meget
jordegods her. Margrete paa Brunla, død noget før 1376, gav i
sit testamente til Tanum kirke 2 mk. bol i gaarden Jaren, med
en tredjedel af Dolven i Berg sogn og den tilliggende Møllefoss,
forat hendes aartid stedse skulde holdes og en sjælemesse
læses for hende hver uge. Margrete var gift med rigsraad
Nikolas Galle-, deres datter Sigrid blev gift med Markvard Buk, og
ved giftermaal med deres datter Katarine Buk blev Hartvig Krum
medike eier af Brunla. Hartvig Krummedike har en tid omkring
1443 boet paa Brunla. Efter hans jordebog af 1456 eiede han
200 gaarde, de fleste i Jarlsberg og Larvik amt.
I det folgende er mange oplysninger om jordegods i
Jarlsberg og Larvik amt hentede fra de i fortalen nævnte arbeider af
Lor en s Berg.
Af de kirkelige institutioner var St. Olavsklosteret i
Tønsberg og St. Laurentii kirke sammesteds de rigeste; ogsaa Gimso
kloster havde meget jordegods i Brunla len.
St. Olavsklosterets gods bestod af 200 gaarde og desuden
jorddrotlige rettigheder over en hel del andet jordegods.
Landskylden angives i en jordebog fra 1616, og omregnet til
smørskyld bliver dette efter Lorens Berg henved 370 bismerpund smør.
En gaard paa en skyld af 1 bismerpund smor har, som for
berørt, nutildags en værdi af ca. 9 000 kr., saa om dette gods
nu var samlet, vilde det have en værdi af ca. 3’/s million
kroner.
Klostergodsets hovedgaard var Auli i Sem. Blandt andre
gaarde hørte hid Manum, Laane og Fadum i Sem; Unneberg,
Horen og Balsberg i Slagen; Foin paa Nøtterø; Melsom, Haugan
og Rorkoll i Stokke; Fuske, Døvle, Nordre Kverne og Huflaatten
i Arendal m. fl.
Det gods, som tilhørte Laurentii kirke i Tønsberg, blev
senere Tunsberg provstigods-, det var en stor samling
jordegods. Præsten ved denne kirke var i den katholske tid provst;
deraf kommer navnet provstegods. En tid efter reformationen
flk provsterne i Tunsberg provsti nyde indtægterne af dette gods;
men omkring 1600 blev det inddraget under kronen, og af
kongen givet som forlening til danske adelsmænd. I 1637 havde Stig
Pors forleningen.
Af jordebøger over godset sees, at landskylden af gaardene
omregnet til smorskyld bliver henved 275 bismerpund smør. De
fleste af gaardene laa omkring Tønsberg og ellers spredt udover
lenet; adskillige brug laa ogsaa i Brunla len; desuden 3 brug i
Bratsberg og 5 øst for fjorden.
14 — Jarlsberg og Larvik amt I.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
