- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / VII. Jarlsberg og Larvik Amt. Første del (1914) /
211

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

jordbrug.

Ikke pantsat, men i behold var omkring 213 pd. smør

Pantsat var.......... 372 » »

Tils. 585 pd. smør

Krongodset var følgelig nu aftaget betydelig. Af det pantsatte
blev vistnok intet indløst. Det, som ikke var pantsat, gik det
allermeste ved gave og salg over til Griffenfeld, Gjidenløve og
Wedel og blev stammen i Jarlsberg grevskabs besiddelser. Ved
slutningen af 17de aarh. havde ikke kronen nævneværdigt gods
igjen i Tunsberg len.

St. Olavsklosterets gods blev snart efter reformationen
inddraget under kronen. I 1532 fik Erik Urup (Ugerup) det i
forlening med forpligtelse til at underholde munkene i klosteret i
byen. Men i 1536 brændte klosteret og det meste af Tunsberg,
og munkene drog bort. Erik Urup havde forleningen i 20 aar.
Han var gift med Anna Nilsdatter, en datter af fru Inger til
Østraat. Hans søn Henrik Urup var gift ined Karen, søster af
Peder Iverssøn Jernskjæg, og de boede paa Skjersnes i Stokke.

I syvaarskrigen (1563—70) blev Auli og Skjersnes plyndret
og afbrændt af svenskerne.

St. Olavsklosterets gods var vistnok verdslig forlening, men
synes i første halvdel af 17de aarh. ialfald delvis forvaltet som
krongods under lensherren paa Sem. Baade Auli og Melsom blev lagt
under Sem gaard som avisgaarde og gik sammen med Sem.
Melsom og en hel del andre brug af klostergodset solgtes i 1649
til Vincent Bildt. Enkelte bønder fik ogsaa kjøbt lidt, men mest
vistnok borgermesteren i Tønsberg Anders Madssøn. Det som
var igjen, gik i 1670-aarene over til det nyoprettede grevskab.

Auli kaldes i 1657 «avlsgaard til Kongs-Sem».

Gimsø klostergods blev en verdslig forlening, efterat det var
inddraget.

Efter reformationen, men før de to grevskaber Jarlsberg og
Larvik oprettedes, var der flere ældre adelsætter og andre, som
samlede jordegods i amtet.

Den gamle norske adel synes ikke at have eiet meget
jordegods i Tønsberg len. Fossnes i Arendal sogn og Herre-Skjelbrei
i Hoijord synes at have tilhørt den gamle adel; de eiedes i
1625 af Kosenkrantzfamilien, der vistnok havde arvet dem efter
norske adelsætter.

Efter reformationen flyttede ind en række, mest danske
familier, som flk forleninger og skrabede sammen jordegods.

I Brunlanes har der i middelalderen været gamle storgaarde
som Manvik, Brunla og Eidsten.

Lodin af Manvik, en af Magnus Erlingssøns høvdinger, faldt
i slaget ved Fimreite 1184. Manvik synes senere længe at have
tilhørt medlemmer af Havtorssønnernes æt, hvis stamfader, Hav-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:38:26 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/7-1/0231.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free