Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•224
jarlsrerg og larvik amt.
Kirkegodset udgjorde 1 (>50 omkring 18 pct. af lenets jord;
det meste tilhørte præstebol og kirker i lenet, en del fremmede
præstebol og kirker, og en del Oslo hospital, kauonikater i Oslo,
latinskoler o. s. v.
Kirkegodset havde været meget betydelig i dette len i den
katholske tid. Det maa have været oppe i 25—30 pct.
I 1650 er det reduceret og aftog i den følgende tid
yderligere.
Byborgerne eiede i 1650 endnu kun 12 pct. af jorden i
dette len. Men i modsætning til adelens gods øgedes
byborgernes gods.
Lenets bønder eiede ialt 42 pct. af jorden i 1650, dels som
selveiere dels som bondegods, men der var meget stor forskjel
imellem herrederne. I Lardal eiede do 76 pct., i Slagen og
Nøtterø omkring 20 pct. Bonderne stod sig bedst i de indre og
og de nordligste af lenets bygder, daarligere ved kysten især
omkring Tønsberg. I middelalderen havde baade kronen og den
gamle adel og især geistligheden erhvervet mest jordegods i
kystbygderne.
Reformationen satte en stopper for kirkens indsamling af
jordegods, og kronen bemægtigede sig kirkegodset.
Den indvandrede adels forsøg paa at erhverve bondejord
lykkedes næsten i alle lenets bygder.
Men en stor del af de 13 pct., adelen eiede i 1650, var
gammelt adelsgods eller nylig kjøbt kron- og kirkegods.
De 12 pct., byborgerne eiede i 1650, er jevnt fordelt over
lenet og er mest bondegods, lidet kirke- og krongods.
I Brunla len blev kirkegodset formindsket efter reformationen,
men udgjorde endnu i 1661 20 pct. Gimsø kloster ved Skien
havde foruden spredte brug i dette len eiet næsten hele Berg
sogn af Brunlanes. Laurentius-kirken og St. Olavsklosteret eiede
og jordegods i Brunla len. Saaledes eiede Olavsklosteret 1537
Fritsø hovedgaard. Maaske har kirkegodset i Brunla ved slutten
af den katholske tid været opimod 40 pct., eller kirken havde i
middelalderen mere jord her end i Tønsberg len.
Af de 20 pct. eller ca. 175 skpd. tunge tilhørte endnu
adskilligt kirker, præstebol og stiftelser udenfor Brunla. Mest
eiede Oslo hospital (16—17 skpd.).
Lenets egne kirker havde ikke meget jord. I 1675 havde
Sandeherred kirke 4Vä skpd. tunge, Tjølling kirke vel 4,
Brunlanes’ tre kirker 4, Hedrums tre kirker knapt 3 skpd. tunge.
Præsteboleue havde mere. Af Sandeherred præstebol 33 skpd.
tunge, Tjølling pr. 23Va skpd., Brunlanes pr. 191/s skpd.,
Hedrum pr. 13 skpd. tunge.
Ogsaa kirker og præstebol havde efter reformationen mistet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
