Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•lordbrl’g.
227
1661. 1703.
Grevegods.....— pct. 39 pct.
Kirkegods.....20 » 20 »
Byborgergods .... 14 » 18 »
Det gamle adelsgods var svundet ind i Vestfold, da
enevoldskongen oprettede de to arvelige grevskaber med fuld
lens-administration.
Jordegodsets fordeling i 1701 er temmelig forskjellig fra
fordelingen i 1650.
Summen af selveiergodset og bondegodset er omtrent
uforandret 42 pct. i 1650 og 43 pct. i 1701, og det fremmede
leilændingsgods er 58 pct. og 57 pct., men inden dette
leilæn-dingsgods er der store forskyvninger. Leilændingsgodset er nu:
Kirkegods med......15 pct.
grevegods »......13 »
byborgergods»......29 »
Krongodset og det tidligere adelsgods er forsvundet.
Kirkegodset er minket noget; bj’borgergodset er vokset fra 12 til 29 pct.,
og saa er grevegodset kommet som nyt.
Grevegodset er væsentlig dannet af det tidligere krongods
og inddragne kirkegods; hovedgaarden, kongsgaarden Sem, blev
omkring 1680 omdøbt til Jarlsberg.
Det tidligere adelsgods eies for det meste af byborgerne, og
adskilligt kron- og kirkegods eies af dem.
Den ældre indflyttede danske adel fra det 17de aarhundrede
har ikke holdt sig som jorddrotter.
Byborgergodsets sterke vekst skyldes især borgermester
Anders Madssøns store indkjøb af jordegods, hvilket blev tilfals
ved adelens og kronens pengenød. Efter Anders Madssøns død
i 1670 og hans enkes i 1698 var deres arvinger i 1701 i
besiddelse af omtrent halvdelen af det samlede byborgergods.
I Brunla len eiede bønderne i 1661 22 pct. af jorden, hvoraf
12 pct. var selveiergods.
Krongodset udgjorde 16 pct. i 1661.
En stor del af krongodset var ogsaa her inddraget
kirkegods, særlig fra Gimsø kloster.
Endelig var meget krongods gammelt adelsgods, erhvervet
1599 fra Gyrvhild Fadersdatter.
Krongodset har før reformationen 1537 været temmelig
ubetydeligt i dette len.
Krongodset var 1661 spredt i lenet, mest i Brunlanes, hvor
Gimsø kloster havde havt saa mange gaarde, mindst i Hedrum
(og Kodal). Godsets betydeligste gaarde var Herre-Unneberg,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
