- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / VII. Jarlsberg og Larvik Amt. Første del (1914) /
233

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

jordbrug.

233

arveeiendom med alle de adelige frilieder og benaadninger, som
nogen adelsmand allerede givet er eller herefter givet vorder».

Det næste aar blev han nærmere knyttet til dette sit
norske gods, idet han den 27de april udnævntes til amtmand
over Tønsberg amt. Det griffenfeldske gods tik han samme aar
adgang til at udvide paa fordelagtigste maade, idet det
tillodes ham at indløse ikke blot det gods, som af kronen var
frasolgt hans eiendom, men ogsaa at forøge denne med det
beneficerede gods, han vilde kjøbe eller mageskifte dertil. Han
tilhandlede sig ogsaa forskjelligt jordegods af Holger Vind til
Gundestrup og familien Lange.

I 1673 blev han udnævnt til storkansler, et embede, som
ingen for havde havt, og hvorved han blev udenrigsminister,
præsident i kancelliet og i høiesteret, og han ophøiedes til
greve, idet hans eiendom i Norge gik over til et grevskab under
hans navn.

Det var det af ham fra kronen erhvervede «Tønsberg provsti»
samt Sem kongsgaard, som blev ophøiet til et grevskab.

Efterat grevskabet Griffenfeld var oprettet, blev 1ste marts
1675 en hel del gaarde og kjøbstaden Tønsberg henlagt til
grevskabet, hvorhos han flk ret til at kalde denne bys
embedsmænd. Ligeledes blev det ved denne leilighed ogsaa bestemt, at
borgerne paa Strømsø herefter skulde henhøre under Tønsberg
bys jurisdiktion i stedet for som før under Kristianias. Efterat
Griffenfeld i 1673 var bleven betroet amtmandskabet over
Tønsberg amt, beskikkedes Klaus Royem til hans fuldmægtig i amtet.
Grevskabet, der var uafhængigt af amtet, bestyredes derimod af
Hartvig Nilssøn Oxenløve, der var vicelagmand i Kristiansand.
Da krigen 1675 udbrød, blev overopsynet over Griffenfelds amt
og grevskab anbetroet statholder Gyldenløve.

Efter Griffenfelds fald 1676 blev grevskabet Tønsberg
inddraget under kronen og i 1678, med undtagelse af kjøbstaden
Tønsberg og ladestedet Holmestrand, tilskjodet statholder Ulrik
Frederik Gyldenløve. Gyldenløve forbeholdt sig det gods af dette
grevskab, som laa inden Brunla amt, hvilket gods han
forenede med sit grevskab Larvik. Derimod solgte han ifølge kongelig
tilladelse af 7de juni 1683 den del af det tønsbergske eller forrige
Griffenfeldske grevskab, som laa inden Tønsberg amt, til
felt-marskalk Gustav Wilhelm von Wedel, dog med undtagelse af
Strømsø, som imidlertid var blevet kjøbstad. Kjøberen fik ved
lens-brev eller erektionspatent af 3dje januar 1684 det saaledes
erhvervede gods ophøiet til et grevskab for sig og sin mandlige
og kvindelige æt under navn af Jarlsberg grevskab, idet
hoved-gaarden Sem omdøbtes til Jarlsberg. Naar Tønsberg og
Holmestrand undtoges ved grevskabets overgang til Gyldenløve, saa

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:38:26 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/7-1/0253.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free