Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•238
jarlsrerg og larvik amt.
hundrede indløst for menigheden (se hvad herom er anført under
beskrivelsen af de enkelte kirker).
Af de fleste kirker i Jarlsberg har der fra gammel tid
været erlagt de saakaldte brevløsningspenge, som oprindelig tilfaldt
provsten eller provstiets ombudsmand, antagelig som godtgjørelse
for hans befatning med kirkernes regnskaber. 1 lang tid har
den været oppebaaret af Jarlsberg grevskab (stamhus). Ved
kirkelov af 3dje august 1897 S 20 er der aabnet adgang til at
indløse ydelsen med 24 gauge dens aarsbeløb.
Larvik grevskab blev som berørt oprettet ved erektionspateuter
af 29de september 1671 og 27de februar 1692. I det første anføres
blandt andet:
«I Særdeleshed skal til bemeldte Grevskab Laurvigen end
ogsaa ligge og herefter tilhøre jus patronatus til Tjølling, Hedrum,
Brunlaugnes, Tjømøe og Sande (o: Sandeherred) Kirker samt Vores
og forbemeldte Kirkers og Sogners Anpart Tiender.»
Af det andet patent hidsættes folgende uddrag:
«Hanneni (o: U. F. Gyldenløve) — — — skal og følge
fremdeles Sigt og Sagefald, jura patronatus, Tiender, Hals og
Haand, Vrag- og Forstrandsrettighed og al anden Herlighed, med
hvad Navn nævnes kan, udi de fire Præstegjæld, nemlig: Hedrum,
Brunlaugnæs, Tjølling og Sande Herred samt Tjømoe Annex og udi
Kod als Annex saavidt deraf ikke sorterer under Jarlsberg Grevskab.»
Som følge heraf fik greven kalds- og dispositionsretten til
folgende 10 kirker med tilliggender: Hedrum, Kvelle, Hvarnes,
Larvik (var dengang anneks under Hedrum), Tanum (Brunlanes),
Berg, Kjose, Tjølling, Sandeherred og Tjomø. Kodal kirke tilhørte
Jarlsberg grevskab og er nævnt i erektionspatentet af 3dje januar
1684. Med eiendomsretten til kirkerne fulgte forpligtelse til at
vedligeholde dem. Da Tjomø var anneks til Nøtterø, til hvis
hovedkirke Jarlsberg grevskab havde kaldsret (indbefattet i
patro-natsretten), blev præsterne i Nøtterø vekselvis to gange i rad
kaldet af greverne i Jarlsberg og Larvik (kfr. kgl. konfirmation
af 3dje november 1758). Nøtterø kirke blev i 1770 solgt til en
del mænd i sognet, og ifølge J. Müllers beskrivelse over
Jarlsberg var Tjømø kirke i 1772 i almuens eie. Den i 1773 ansatte
sognepræst i Nøtterø sees ikke destomindre at være kaldet af
greven af Larvik.
Da den daværende besidder af Larvik grevskab i 1805 solgte
dette til kongen, forbeholdt han sig jus vocandi til «kirkerne i
Laurvig iFredriksværn]l, Brunlaugnes, Tjølling, Hedrum, Sande-
1 Fredriksværn kirke maa være nævnt ved en inkurie, da den blev
opført paa statens bekostning i 1753—56 og kaldsretten dertil udo\edes af
kongen. Efterat Staværn ved reskript af 5te september 1794 var henlagt
fra Brunlanes til Fredriksværn, lik greven rtt til, alternerende med kongen,
at kalde præst til Fredriksværn.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
