Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•246
jarlsrerg og larvik amt.
Areal ager og eng
i pct. af
herredets areal.
Skoger......................24.4
Sande....................24.2
Brunlanes..................21.6
Andebu..........21.2
Tjømø....................20.1
Hedrum..................16.9
Strommen..................16.6
Hof......................13.7
Lardal....................13.7
Fredriksværn................0.9
I procenter af arealet kommer Vaale først med 55.3 pct.
ager og eng; dernæst har Sem 49.6 og Borre 45.7 pct. Det
relativt mindste areal ager og eng har Hof og Lardal med hver
i3.7 pct., naar Fredriksværn undtages, hvor der ikke drives
nævneværdigt jordbrug.
Korn synes at have været dyrket i Norge allerede fra den
yngre stenalder. Hele middelalderen igjennem dyrkedes mest
byg, der som den vigtigste kornsort ofte kaldtes «korn».
Ogsaa havre blev tidlig dyrket, men som det synes først mest
som grønfoder, men havre blev dog allerede i vikingetiden brugt
som menneskeføde. Et af eddakvadene lader guden Tor æde havre
og sild. Siden kom rug og hvede til. Begge kornsorter blev
dog i middelalderen lidet dyrket hos os; hveiti indgaar i det hele
ikke som led i vore gaardnavne. Derimot findes byg, havre, rug,
korn, halm, næper, humle, hamp og lin i de gamle gaardnavne.
I Osebergskibet, som er fra yngre jernalder, er fundet hvedekorn,
nogle faa havrekorn, frø af karse og et enkelt frø af lin. I de
ældste tider brugte folk mindre korn end nu, og landet var
tyndt befolket. Det tør hænde, at Norge i forhistorisk tid har
kunnet brødføde sig.
I det 12te aarhundrede gik endnu den meste skibsfart fra
Norge paa landene ved Nordsjøen, paa England, Nederlandene og
Vest-Tyskland. Men disse lande har aldrig været kornrige;
desuden dyrkede de mere den dyre hvede end den billige rug. Derfor
var det først efterat sydkysten af Østersjøen var blevet et tysk
land, og efterat stederne der (Lübeck, Rostock, Danzig o. s. v.) efter
aar 1200 var begyndt at vokse frem til magt og velstand, at
indførselen af korn til Norge tog til at vokse sterkt. Fra nu af
var det da mest rug, som indfortes til Norge. Alt for denne tid
seilede dog norske skibe hyppig til Østersjøen for at kjøbe mel og
andre «tunge varer». Saaledes fortæller en saga, at Harald
Haarfagres aarmand paa Tromøen (ved Arendal) seilede til Haløre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
