- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / VII. Jarlsberg og Larvik Amt. Første del (1914) /
247

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

jordbrug.

247

i Skaane nær Skanør) «for at kjøbe tunge varer, malt, hvede
og honning». Fremmede skribenter, som taler om Norge, siger
ogsaa, at landet ikke kunde brødføde sig. Saaledes heder det
fra første halvdel af 13de aarhundrede (hos Bernardus Anglicus):
«Vin og korn (ved siden af øl) maa Norge savne, hvis de ikke
bliver indført andetstedsfra.» Imidlertid begyndte efter 1200
tyskernes — og særlig Lübecks — handel og skibsfart paa Norge
mer og mer at vokse. Vinteren 1247—48 skrev Haakon
Haa-konssøn til raadet i Lübeck: «Send derfor til sommeren paa vanlig
vis Eders skibe til os med de ting, som er nødvendige for vort
rige, med korn og malt, og giv vore kjøbmænd lov til at kjøbe
det samme, saalænge den dyre tid i vort rige varer. Men
Lii-becksk øl vil vi ikke, at vore kjøbmænd skal føre med sig, saa
nær som det de drikker paa veien. Thi deraf har vort land
lidet gavn.»

Norge synes efter dette i det 12te og 13de aarhundrede ikke
at have kunnet brødføde sig. Derimot havde vort land god raad
paa andre varer, som udlandet trængte, smør og særlig tørfisk, som
i middelalderen var vor vigtigste udførselsvare. Omsætningen af
tørfisk i Bergen havde alt før 1200 faaet omfanget af en
verdenshandel. At regulere denne handel var et vigtigt led i kongernes
politik. Derfor var de styrendes opgave at passe paa, at der
ikke blev udført af disse varer, uden at der kom andre livsfor
nødenheder istedet, særlig korn- og melvarer. Dette gaar som en
rød traad gjennem kongernes handelspolitik like fra Sverre af og
ned til Kristian I (A. Bugge).

Agerbruget stod i ældre tid ikke høit i amtet. Udsæden
var i 1665 væsentlig havre. Af byg og blandkorn saaedes
sjelden over Va td. paa én gaard, desuden saaedes lidt vaarrug,
hvede, lin og hamp. Næsten overalt laa en tredjedel af
gaar-dens agerjord til træde, kun ved de mindste brug anføres «saaes
overalt». Vinterrug saaedes i braater, hvor leilighed gaves.

I protokollen over matrikuleringen i 1665 heder det, at der
saaes og avles lidt byg eller blandkorn, paa en del steder et
kvarter eller halvt eller en halv tønde, medens paa faa steder noget
derover. Videre saaedes lidt hørfrø eller hampefrø; paa faa
steder en sætting eller halv sætting eller noget mere hvede eller
vaarrug. Der saaedes lidet eller intet rug i agerjord, men naar
vinterrug saaedes, skede det i braater i skogen, hvor træer
afhuggedes og brændtes, og siden saaedes der. Det kunde hænde
sig, at den, som havde en braate et aar, ingen havde det andet
aar, hvorfor det ikke kunde opføres som vis sæd og avl. Af
hvede kunde nogle faa saa lidt et aar og intet et andet aar.

De mere fordringsfulde sædarter havde ringe udbredelse, og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:38:26 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/7-1/0267.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free