Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•250
jarlsrerg og larvik amt.
I Lardal i Jarlsberg avledes der havre, blandkorn, men ikke
mere, end at næsten hver mand aarlig maatte kjøbe. Der voksede
ganske lidet byg, og ingen rug, uden i braater. Hveden voksede
dog her godt paa somme steder.
1743 dyrkedes der fornemmelig i Ramnes og Vaale en god
del hvede. I den sidste bygd havde man som ordspil: «det er
kveiten, en skal frelse gaarden med». Lidt boghvede, erter og
bønner dyrkedes paa enkelte steder. Havresæden var fremdeles
den langt overveiende. Hof, Ramnes og Andebu kunde kun i
de aller bedste aar brødføde sig. Vaale solgte i gyldne aaringer
noget havre- og hvedemel; for de øvrige bygder angives
kornavlen mere eller mindre utilstrækkelig.
I 1770-aarene dyrkedes i Jarlsberg provsti adskillig næper,
der solgtes endog endel. Prisen var 8 skill, skjæppen.
Omkring 1814 maa Jarlsberg fogderi have været omtrent selvhjulpent
med kornvarer. Nøtterø siges paa denne tid at have ligget
meget tilbage i agerbruget, der her mest besørgedes af
kvinderne. I Larvik fogderi var kornavlen neppe tilstrækkelig; af
bygderne her laa Tjølling tilbage, idet agerbruget var forsømt for
kuldrift; omslaget var dog allerede begyndt paa denne tid.
Efter opgaver og beregninger har agerbruket tidligere staaet
forholdsmæssig lavt i egnene rundt omkring Kristianiafjorden. Paa de
tre amter, Smaalenene, Akershus samt Jarlsberg og Larvik faldt
i 1875 27 pct. af hele rigets udsæd og 28 pct. av dets avling,
saavel efter dennes tøndetal som efter dens bygværdi. I 1665
udgjorde disse amters udsæd vistnok 23 pct. af rigets, altsaa
forholdsvis ikke meget mindre end i 1875, men deres
bruttoav-ling i 1665 skal kun have udgjort 21 pct. og denne bruttoavlings
bygværdi kun 18 pct. af rigets. I 1723 skulde forholdene have
været noget bedre, idet deres udsæd var 27 pct., bruttoavlingen
23 pct. og dennes bygværdi 20 pct. af rigets. Disse tal finder
støtte i andre vidnesbyrd og ved de opbevarede efterretninger
om den maade, hvorpaa jorden dengang blev dreven. Som i
matrikuleringsprotokollen for Tønsberg len 1665 anført, var det
sædvanligt, at to tredjedele af jorden tilsaaedes hvert aar,
medens en tredjedel hvilede. Der veksledes aldrig med ager og
eng. I 1772 siger J. Midler i sin beskrivelse over Jarlsberg
provsti, at jordbruget i denne egn for en 30—40 aar siden havde
været meget slet.
Over udsæd og avl i 1665 og 1723 har professor Aschehoug
anstillet beregninger paa grundlag af matrikuleringsprotokoller
og tienden. Ved hommelkorn forstaaes her fortrinsvis rug og
hvede.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
