Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
jordbrug.
Folkemængden i amtet i 1665 var efter Aschehoug 16 980,
hvilket giver 121 kg. korn for hvert individ. Hvormeget korn
der indførtes i 1665, vides ikke.
Det gjennemsnitlige forbrug af korn nutildags antages at
udgjøre omkring 230 kg. pr. individ, naar der fradrages udsæd,
forbrug til øl og brændevin og til husdyrene; altsaa den mængde
korn, som fortæres af folk, udgjør ca. 230 kg. pr. individ.
Jordbruget i Jarlsberg og Larvik amt har ikke nu ord for at
staa særlig høit, skjønt jorden maa siges at være lettere at
bearbeide end paa de fleste andre steder i vort land, og
afsætningen er let. Dog har amtets bygder forholdsvis flere maskiner
end noget andet amt.
Brugen af maskiner er aar for aar blevet mere og mere
almindelig.
Antallet af maskiner er angivet nedenfor, ligesom for aarene
1900 og 1907 antallet af arbeidsvogne og arbeidskjærrer.
Fordeles maskinernes antal paa 1000 maal indmark, staar
bygderne i Jarlsberg og Larvik amt høiest med 7 slaa- og
meie-maskiner pr. 1000 maal.
Ogsaa hesterivernes antal er forholdsvis høiest i Jarlsberg
og Larvik amt, 4.50 pr. 1000 maal indmark.
Til Østlandet blev der allerede i 1770-aarene, maaske for,
indført engelske og skotske ploge, der efterhaanden flk indflydelse
paa disse egnes plogtyper. Mest kjendt er den Falkenstenske plog.
Ved en af det danske landhusholdningsselskab foranstaltet prøve
af ploge i 1771 blev denne foretrukket, og selskabet virkede
senere for dens udbredelse saavel i Danmark som Norge. Plogen
var til prøven nedsendt af overauditør Friis til Falkensten i
Jarlsberg, deraf flk den navn. Bedømmelseskommissionen udtaler
om denne plog, at «den er af det slags, der bruges med stor fordel
i adskillige provinser i England, hvorfra de ventelig er indførte
til Norge med nogen tjenlig forandring». Ploge af denne type fik
senere adskillig udbredelse i det sydøstlige af landet. Den
kjørtes med to, undertiden tre heste. Mau paastod, den gik
tungt og opvæltede jorden i store klumper.
Overlærer Sverdrup paa Sem landbrugsskole konstruerede i
sin tid en forbedret plog af denne type.
I 1771 prøvedes en plog, nedsendt af en Thomas Lauge,
Langesund. Denne var ogsaa en engelsk plog (fra Yorkshire og
Norfolk). Der provedes endvidere en jysk plog af den gamle,
tunge slags, der kjørtes med 6—8 heste; denne faldt rent
igjennem, og selskabet i Danmark arbeidede senere for indførelse af
lettere ploge i lighed med de norske. Af Falkenstensplogen
bestiltes straks 10 fulde sæt (med skagler og sæletoi) til videre
udbredelse i Danmark. Disse skulde forarbeides paa Falkensten.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
