Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FÆDRIFT.
293
ved raab (kauing\ dels ved at tænde baal og dels ved at blæse
paa lnr og bukkehorn holde rovdyrene borte. Hestene kunde
ikke lettelig skjøttes paa samnie vis, «en god norsk hingst er af
den art, at den beskytter hoppe og føl mod ulven», fortælles
der; selv med bjørnen kunde den af og til binde an, skjønt den
dog her oftest trak det korteste straa. Denne egenskab ved
hingsten drog man sig til nytte, idet man lod hoppe og føl i
sommertiden altid følges af hingten. I særlig udsatte egne havde
man derfor hingst paa hver gaard; havde man to heste, var det
næsten bestandig hingst og hoppe.
Kjøring af trælast samt kjøring af trækul til jernværkerne
krævede mange heste. I det 16de aarhundrede begyndte
trælasthandelen at blive af betydning.
Skogbruget krævede meget arbeide baade af folk og heste,
og agerbruget kom herved til at tabe. Særlig krævede det gamle
skogbrug mange heste til fremdrift fra skogen til elvene eller
sagene og senere milelange kjørsler af bord og planker.
Bergværksdriften begyndte lidt senere end trælastudførselen. Et
par jernværker oprettedes allerede i det 16de aarhundrede, og i
det 17de og 18de aarhundrede gik det raskt fremad med
jernværkerne. Der trængtes ofte mange bygdelag for at forrette
kjørsel for ét jernværk. Gaardbrugerne maatte skaffe kul og ved
og udrette alle kjørsler, rigtignok mod «rigtig betaling».
Det var særlig Fritsø jernværk og Eidsfoss jernværk, som
krævede trækul. Men ogsaa Kongsberg sølvværk strakte sin
cir-eumference ned i amtet til Lardal. Kongsberg sølvværks
circum-ference var bestemt allerede i 1628. Der blev i 1720 gjort en
omordning, hvorved 306 gaarde i Numedal, 240 i Eker, 317 i
Modum og nærliggende trakter, 145 i Lier, 82 i Røken, 134 i
Nedre Telemarken, 182 i Sandsvær og 52 i Lardal uden videre
blev paalagt mod en af regjeringen fastsat takst at levere
brænde-materialier til værket og besørge den nødvendige kjørsel.
Af indberetningerne fra 1729 fremgaar, at dette amt ikke
havde gode betingelser for hesteavl.
I 1729 var hesteavlen ringe. Fra 1743 berettes, at der
opfødtes heste til eget brug. Kjørsler og salg af hø til byerne
var en vigtig indtægt, og sandsynligvis trængtes tilførsel af heste.
Fra sidste halvdel af 18de aarhundrede kjøbtes skydsheste
vester-fra. 1743 var der et stutteri paa Falkensten i Borre, «men af
ingen emportance» ; grev Wedel havde anlagt et lidet stutteri
«til egen fornødenhed og fornøielse».
Antallet af heste i Jarlsberg og Larvik amt har været:
1657—65 ..... 4 044
1723 ....... 3 908
1835 ....... 5 403
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
