Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FÆDRIFT.
307
48.65 og 54.65 kg. og i Bergen de samme aar 41.7, 42.7
og 45.7 kg.
Kjødforbruget eller ialfald mængden af kontrolleret kjød er,
som det sees, meget forskjellig i byerne i amtet. I Larvik er
det nogenlunde normalt, i Tønsberg og Sandefjord meget stort,
i Horten er kjødforbruget meget lidet. Nu er det vel saa, at
det høie forbrug i Tønsberg og Sandefjord vel en del maa
tilskrives skibsfarten og hvalfangsten, men ellers gives ved
kjødforbruget et billede af befolkningens indtægter; de rigere byer
bruger mere kjød end de mindre velstaaende.
Fjærfæavl i amtet. Amtet har ved sit klima og sin
beliggenhed gode betingelser for fjærfæavl, og denne har gjort
fremskridt.
I 1900 og 1907 var der i amtet:
1900. 1907.
Høns..........109 051 112 274
Ænder .... 701 892
Gjæs..........279 508
Kalkuner .... 317 218
I 1907 var der i Jarlsberg fogderi 65 572 høns, i Larvik
fogderi 38 448 høns og i byerne 8 254.
Flest høns var der i 1907 i Brunlanes 12 903, og i
Sandeherred 10 941 ; Nøtterø havde 9 535 og Sem 8 777, eller i herreder,
som ligger nær byer, hvor afsætningen er lettest, er der flest høns.
Skjønt hønsene er urgamle i Norge, er der her ikke udviklet
nogen særegen norsk hønserace. De landhøns, som fandtes paa
afsides gaarde, er gjerne smaa dyr, og fjærenes farve forskjellig
fra sort til hvid. De er dygtige rugere, men værper faa og smaa
æg. Hanerne er kjække dyr, ofte med vakre rødglindsende fjær,
ikke ulig brune italienere. I Yçluspå betegnes ogsaa hanen som
fagrrauör, vakker rød. saa det tør hænde, at den norske hane har
været rød langt op igjennem tiderne.
Høns, som tidligere holdtes, betegnes tildels som forkrøblede,
smaa og af indavl ødelagte kræ, der lidet ydede. Nu er der
paa mange gaarde høns med bestemte racemerker.
Man søger at faa gode racehøns ved at sørge for rugeæg
af de bedste værpehøns og ofrer dyrene et bedre stel. De gamle
landhons er trængt af veien for racedyrene. Som følge heraf
har ægproduktionen taget opsving. Rugemaskiner har endnu
vundet lidet indpas.
De høns, der holdes mest i amtet, er nu brune italienere
og minorkas. Der har været forsøgt flere hønseracer, og man er
blevet staaende ved de to nævnte racer i de senere aar, naar
det gjælder at skaffe gode værpehøns.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
