Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
322
JARLSBERG Of. LARVIK AMT.
faar den ikke sjelden vakre bregnekrat af store og smaa arter,
saaledes de høie bregner skogburkne (asplenium ßlix femina) og
ormetelg (polystichvm ßlix mas) eller brodtelg (polystichum spinulosum)
med smaablom og andre smaa bregner, som hængeving eller haaret
sisselrod (polypodium phegopteris) ved disses fod.
Et par steder i amtet er den hos os meget sjeldne ajvga
reptans fundet, en slægtning af vor almindelige jonsokkol (ajuga
pyramidalis). Den nævnte art som hører hjemme paa skogenge,
er iagttaget ved Verp i Vaale og ved Sandefjord.
I skog ved Konnerudværket er den bleggule snylterod
(mono-tropa hypopitys) fundet. Planten mangler blade, og stængelen er
istedet klædt med bleggule skjæl; blomsterne er ogsaa gulhvide
og sidder i en klase.
Vækst livet i løvskove Og lørkrat. Der er meget løvskog i amtet,
baade ude ved kysten og længere inde. Hvor det er lunt nok, kranses
vikene af løvtrær i smaaskog eller krat, og de mange knauser har
ligeledes løvtræer, ofte blandet med gran og furu ved foden og opefter
siderne. Det samme er tilfældet med aaserne, som kan være vakkert
løvklædte. Amtets løvskoge har en særlig interesse derved, at
boken ofte optræder i dem. Dette træ har sin rette hjemstavn
söndenfor vore bredder og naar kun op til de sydligste og laveste
egne hos os. Dens væsentligste udbredelse i vort land falder i
Jarlsberg og Larvik amt; her danner den ved Larvik den
bekjendte bøkeskog. Men ellers optræder bøken i blanding med
andre træer, ofte med gran, men ogsaa med andre løvtræer.
Boken (fagus silvatica) er af alle vore træer det mest
skygge-taalende og mest skyggegivende og overgaar i denne henseende
selv granen. Bøkens løvværk er meget tæt, hvilket staar i
forbindelse med bladstillingen. Bladpladerne sidder nemlig
forholdsvis tæt sammen, særlig paa dverggrenene, og er gjensidig
ordnet paa en saadan maade, at grenen med sit bladværk
kommer til at virke som en eneste stor bladflade. Et bladværk af
denne beskaffenhed vil være lidet gjennemtrængelig for
solstraa-lerne. Hertil kommer ogsaa den omstændighed, at bokekronerne
med alderen tiltager sterkt i omfang, saa de omsider stoder til
nabotræernes. Inde i en tæt bøkeskog er det følgelig mørkt, og bure
smaa lyse flekker eller striber henover bunden minder om, at solen
skinner. Bunden har et karakteristisk dække af visne blade
fra løvfældningen. Disse blade danner muld, men da
mulddannelsen foregaar forholdsvis langsomt, bliver løvet liggende længe
og ophobes til et dybt lag. Naar man gaar i bøkeskogen, synker
foden blødt og behagelig ned i løvet. I den morke bøkeskog er det
ligesom i en mørk granskog smaat med plantelivet. Man
kan ofte gaa lange strækninger i det dybe løv uden at se en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
