- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / VII. Jarlsberg og Larvik Amt. Første del (1914) /
323

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

VÆKSTLIVET.

323

gron plante. Men om høsten titter der sop i mængde frem fra
løvdækket. Hvor lysforholdene er gunstigere, er der dog en og
anden plante. Først og fremst unge bokeplanter i forskjellig
alder, helt fra de eiendommelig udseende froplanter, som gjør
sig bemærket ved sine usædvanlig store og brede frøblade. I
bøkeskogen ved Larvik er der foruden saadanne bokeplanter
iagttaget nogle arter som mercurialis peren nis, en plante med
modsatte hele og rundtandede blade og uanselige tvebo blomster, og
hvidveis, som begge vokser flekvis i det visne lov. Desuden
findes her det vakre og myge hoie miljegræs (»lilium effusum) med
de brede blade og et andet græs lundrap (poa nemoralis), samt lidt
fioler. Disse arter er typiske skyggeplanter, der ligesom andre i
bøkeskog almindelige planter formaar at assimilere i forholdsvis
svagt lys. .Det hænger sammen med eiendommeligheder i deres
bygning. Skyggeplanterne udmærker sig saaledes ved en tynd
og svagt kutiniseret hud. som let slipper lyset igjennem ind til
de assimilerende celler.

Men er vegetationen karrig i sommerdagene, naar bøkeløvet
stænger solen ude fra bunden, er ofte vaarvegetationen desto
rigere. Intetsteds sees dette vakrere end i Danmark, bøkeskogens
rette hjem i Norden. Her naar bøkeskogen paa den dybe muld
sin rigeste og skjønneste udvikling. Og er det paa den rette
aarstid, har ogsaa bunden et herlig udseende. Tidlig om vaaren,
før træernes knopper har udfoldet sine blade, trænger solen ned
mellem grenene og stammerne og lokker op fra den brune
løv-dækkede bund et væld af blomster i hvidt og blaat, rodt og gult.
Der er den duftende myske (asper ula odorata), der er hvidveis,
blaa-veis og gulveis, rødfiolette lærkesporer og gule primler, som
kusymra (primula acaulis), mercurialis peren nis, gjøkesyre eller surkløver
og mange andre.

De morke bokeskoge byder daarlige betingelser for
sommerplanter, og det er derfor væsentlig saadanne vækster, hvis liv leves i
vaardagene, som har hjemme der. Selv moser horer til
sjeldenhe-derne i bøkebunden, og lav forekommer heller ikke, eller disse
planter holder sig paa opragende stene og paa bøkestammerne.

I vore bøkeskoge vokser ifølge Blytt mange soparter, hvoraf
flere er eiendommelige for bøkeskog i almindelighed.
Forekomsten af disse synes at tyde paa, at boken hos os er oprindelig
vildtvoksende.

Av bøkeskog-soppe, som amtet har fælles med de danske
bokeskoge, skal her eksempelvis nævnes:

Armillaria munda, en sterkt slimet sop med 3—10
centimeter bred, porcellænsagtig gjennemskinnende hvid hat og næsten
bruskagtig, hul stok med en stor ring oventil. Denne sop, som
især vokser paa de tørre grene af levende bøketræer, er hyppig

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:38:26 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/7-1/0343.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free