- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / VII. Jarlsberg og Larvik Amt. Første del (1914) /
327

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

VÆKSTLIVET.

327

frugter gjælder ogsaa flere steder for at være giftige. I Alperne
skal de dog have været benyttet til tørstedrik af skogarbeiderne.

De bratte fjeldsider i disse trakter er ofte storstenede, og
har da ingen sammenhængende plantevækst, men planterne
vokser i mellemrummene mellem stenene. Her kan da sees
planter som troldbær (actæa spicata) med de store mørkegrønne og
sterkt indskaarne blade og smaa gulhvide blomster i en smal
klase. Plantens navn hentyder til de sorte, bærlignende frugter.
Vakre bregneklynger er meget hyppige mellem stenene og i
bergkløfterne. Der er de høie arter, strudsevinge (struthiopteris germa
ni ca) med sine tragtformige bladsamlinger, ormetelg (polystichum
filix mas) og skogburknen (asplenium filix femina), brodtelg
(polg-stichum spinulosum) og mindre hyppig den smalbladede, stive og
læderagtige taggbregne (aspidium lonchitis). En nær slægtning af den
sidste, den i vort land sjeldne aspidium aculeatum lobatum med de
fint indskaarne smale blade, er ogsaa temmelig almindelig at se
paa disse skraaninger.

Humlen slynger sig undertiden ind mellem krattet eller
dækker over stenene.

Forøvrigt er vegetationen i disse skogklædte aaser tildels
meget artrig paa de steder, hvor der er et mulddække i bunden
og tilstrækkelig fugtighed. Som et eksempel paa vegetationens
karakter, skal her anføres de planter, som i juni 1912 blev
iagttaget i et skogparti beliggende i nordvestlig retning for
Holmestrand, mellem skolehuset og veien, som gaar af til gaarden Aasen.

Skogen bestod af de ovenfor nævnte løvtræer sammen
med gran.

Da skogen er blandskog, bestaar bundvegetationen af et
blandet planteselskab med arter, som er typiske for granskog,
og andre arter, som er almindeligere i løvskog. Skogen er
forholdsvis lys, og bunddækket derfor oftest tæt. Foruden moser,
som det’ er meget af i bunden, findes her blaabær, som især paa
de steder, hvor granen er i overvægt, forekommer i mængde.
Sammen med den findes skogsveide (equisetum silvaticum), den lille
fine bregne tredelt sisselrod (polypodium dryopteris), engsoleie
(ranun-culus acer), kraakefod (lycopodium annotinum), hvis lange og tynde,
med naaleformede smaa blade tæt besatte stængler kryber i
mosen, og frytle (luzula pilosa). Andre almindelige planter her
er tveskjægget veronika (veronica chamædrys), en plante, som paa
grund af sine ubestandige blomsterkroner har faaet navnet
mands-tro, ryllik (achillea millefolium), den rødblomstrede gjærdevikke
(vicia sepium), marikaabe (alchemilla vulgaris), foruden hundekjæks
(anthriscus silvestris), skogstorkeneb eller sjauskjæra (geranium
silvaticum), syre (rumex acetosa), græsarter, som engrap (poa pratensis)
og det vakre, ensidige og mørkebrune hængeaks (melica nutans),

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:38:26 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/7-1/0347.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free