- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / VII. Jarlsberg og Larvik Amt. Første del (1914) /
338

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

338

JARLSBERG Of. LARVIK AMT.

især gjør sig bemerket i afblomstret tilstand, idet dens
frugter, som har 2 hornlignende udvækster forsynet med
modhager, let fæster sig til forbigaaendes klæder. En slægtning af
den, den sjeldnere bidens cernmis, er bemærket ved Larvik.

En del smaa planter kan ogsaa være at finde ved
vandbredder i amtet, saaledes den læbeblomstrede skjolddrager
(sc.utel-laria galericulata), hvis blaa blomster sidder 2 og 2 sammen i de
overste bladhjørner, endvidere et par arter veronika, nemlig den
spæde hvidblomstrede Veronica scutellata og den vakre Veronica
beccahunga, hvis blomster er blaa som forglemmigeier, den lille
hvidblomstrede art maure, modra eller fegre, galium palmtre, hvis
nedliggende fine stængler bærer firetallige bladkrandse, og endelig
et par arter forglemmigeier eller mariauga, nemlig myosotis
cæspi-tosa og den endnu vakrere, men betydelig sjeldnere myosotis
palustris, som har de største blomster af alle vore arter; de kan
nemlig blive optil 1 cm. i tvermaal.

Paa fugtige steder, især ved vand- og elvebredder, er der
ofte krat og smaaskog af løvtræer og buske. Ved et stille,
temmelig dybt vandløb gjennem england ved Hillestadvatn
iagttoges sommeren 1912 den nedenfor beskrevne vegetation.
Bækkens bredder var tildels tilvokset med løvkrat; i dette var der
vidjer, saaledes salix nigricans, selje (salix caprea) og ørepil (sali.r
aurita), desuden graaor og svartor, ask og asp, og lidt krossved og
humle. Under krattet var der en frodig alenhøi urtevegetation,
bestaaende af en hel del arter. Her voksede mjødurt (spiræa
ulmaria), gul frøstjerne (thalictrum flavum) med den store og tætte
top af smaa lysegule blomster, i hvilke støvdragerne er det mest
iøjnefaldende, desuden strandrør (phalaris arundinacea) og den
gul-blomstrede fredlos eller aunegras (lysimachia vulgaris) og baldrian
eller vendelrod (valeriana officinalis), samt den pragtfulde gule
sværdlilje eller mækje (iris pseudacorus). Disse voksede her sammen
med strudsebregne og andre bregner, skogstorkeneb, rød pragtstjerné
og andre saadanne planter, som tidligere er nævnt for løvskog.
Men der hvor der ingen løvskog var, raadede sumpplanterne grunden
alene; her var der langs bredderne en tæt vegetation af star,
nemlig senne græs (carex vesicaria) og carex ampullacea og desuden
carex vulgaris og den med den sidste beslægtede, høie carex granlis:
den udmærker sig især foruden ved sine grove og tykke hunaks
derved, at den har flere hanaks. Sammen med disse voksede det
kraftige bredbladede konglesiv, scirpus silvaticus, foruden den ovenfor
nævnte sværdlilje, og endelig den høie ioinefaldende dunkjevle
(typha angustifolia); dennes stængel, som kan blive et par meter
lang, har et stykke nedenfor spidsen et stort kjevletrindt,
mørkebrunt og fløielsagtigt hunaks; efter dette har planten faaet sit
navn. Af lavere vækster fandtes bukkeblad og andre af de

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:38:26 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/7-1/0358.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free