Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
342
JARLSBERG Of. LARVIK AMT.
og som grener sig sterkt. Disse rigtgrenede stængler, som er
forankret i sanden ved talrige rodder, udvikler under sin vækst
et stort antal knopper, som bryder sig vei op gjennem sanden
og udfolder sig til blad- og blomsterbærende skud. Det er let
at forstaa, at en plante med en saadan bygning maa kunne
brede sig over storre strækninger. I Danmark, livor
sandstrandene er af langt storre udstrækning end her hjemme, kan denne
plante danne belter af flere meters bredde og hundreder af
meter i længde.
Hos andre strandvækster, som de hyppige svinemelder (atriplex
hastata og atriplex litoralis), er de saftige plantedele melede paa
overfladen. En anden eiendommelighed, som flere strandplanter
har, er den lyse, graagronne eller blaagraa farve. Denne skriver
sig fra et tyndt vokslag, som beklæder plantedelenes overflade;
det lader sig fjerne, hvis man skraber forsigtig med neglen eller
en kniv. Enkelte planter kan være saa lig sanden i farve, at de
er vanskelige at se paa lidt afstand; dette er f. eks. tilfælde
med østei’stirtev (stenhammaria maritimo,), hvis grene breder sig
fladt ud paa saudfladen, og det lille hvidagtige græs, triticum
jnn-ceum. Disse to horer imidlertid ikke til de almindelige
strandplanter i amtet. Meget udbredt er derimod den blaagraa strand
rug (elymus arenarius), som forekommer saa godt som paa enhver
strand.
De egentlige strandplanter er bundet til havets umiddelbare
nærhed og er ikke vildtvoksende andre steder. De er
«salt-elskende» planter, som ikke tager skade af bundens
saltholdighed. Foruden disse forekommer ofte ogsaa andre planter paa
stranden, saaledes ikke sjelden ugræs eller klippeplanter, som
tiriltunge (lotus corniculatus). Denne sidste forandrer tildels
karakter, naar den vokser paa stranden, den faar nemlig tykkere
blade end den har paa andre steder, hvor bunden ikke er salt
holdig.
Amtet udmærker sig ved en rig strandflora, og flere steder
optræder et forholdsvis stort antal af sjeldne strandplanter.
Disse vil blive nævnt i næste afsnit, hvor ogsaa vækstlivet paa
et par planterige strande vil blive beskrevet.
Yækstlivet i nogle særlig planterige kystegne. Som
allerede tidligere nævnt findes der i amtet visse egne, hvor
vegetationen er usædvanlig rig og interessant. Nogle af disse vil i
det folgende blive ofret en nærmere omtale.
Langøen udenfor Holmestrand er kjendt for sit rige
planteliv. Bergarten er her silur og danner en gunstig voksebund for
planter, da den er kalkrig og smuldrer let. Langsefter øen
omtrent i dens midte er der træbevoksning, nemlig en aaben, lys
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
