Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
348
JARLSBERG Of. LARVIK AMT.
den sjeldne plante sumpfladbelg (lathyrus palmtris) med klatrende
vingekantet stængel og blaafiolette blomster, 2—8 sammen i klase.
Denne er fundet paa Vikerøen og en af Skjeggestadholmerne.
Det meget sjeldne græs alopecurus nigricans er iagttaget paa
strandeng paa Lamo, der er plantens eneste bekjendte voksested
i Norge söndenfor Senjen. Nedenfor Varild ved Viksfjorden
vokser den lille 2-bladede honningblomst (herminium monorchis) med
gulgrønne, honningduftende blomster.
Ved Refsholttjern i nærheden af Ula vokser paa sumpig
torvmark den lille gulagtige orkidé malaxis paludosa, med faa
blade og et smalt aks af smaa gulgrønne blomster.
En meget sjelden frytle, luzula angustifolia, der er omkring en
halv meter høi, med vakker hvidagtig blomsterstand, forekommer
paa strandeng i Tjølling.
I krat ved Kjærringvik vokser centaurea nigra, en art
knopurt, som er udbredt i Kristiansands og Bergens stifter, men ellers
er sjelden i vort land.
Paa Kjærriugfjeld i Tjolling vokser den tidligere nævnte
blaamunke (jasione montana), og i skogbunden sammesteds vokser
efeu i mængde og klatrer ofte langt opover ekestammerne.
I Brunlanes er den indtil halvanden meter høie sumpplante
kalmus eller kalmerod (acorus calamus) iagttaget. Den tykke
rodstok, som kryber i den vaade voksebund, har en sterk aromatisk
lugt og smag. Planten stammer fra Asien, hvor den er kjendt
i Indien siden gammel tid og anvendt som lægemiddel mod
mavelidelser; rodstokken er ogsaa nu officinel. I visse egne i
Tyskland ansees kalmus for at være i besiddelse af en desinficerende
evne; saaledes tror man, at man beskyttes mod smitte, naar man
har et stykke af rodstokken i munden.
Selsnæpen (cicuta virosa) er fundet i Vasbotn og Kjose i
Brunlanes. Denne skjærmplante, som vokser paa meget vaad bund,
har en hul rodstok, som indvendig er delt i kamre, og som er
giftig. Biskop Pontoppidan siger, at dyrene, naar de spiser denne,
straks dør, og at deres bug revner. Det er vistnok denne
antagelse, der tidligere var udbredt blandt bønderne, som har givet
anledning til navnet «sprængrod».
En anden giftig skjærmplante, den ildelugtende skarntyde
(conium maculatum), er iagttaget ved Fredriksværn ; dens stængel er
rødflekket. Ifølge de gamle forfattere skal det være denne plantes
gift, som dræbte Sokrates.
Paa stranden ved Nevlunghavn vokser den hvidgrønne
triti-cum junceum, marehalm (psamma arenaria), strand-ßadbely (lathyrus
maritimus) og den sjeldne art benurt, ononis procurrens, en
erte-blomstret plante, ofte med tornede grene og med vakkert
rosenrode, hvidkjølede blomster.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
