Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
360
JARLSBERG Of. LARVIK AMT.
vasdrag har granen trængt ind, men lider her i regelen af
«rod-raate». Undergrunden i den væksterlige skog er ofte dækket
af et mer eller mindre mægtigt muldlag. Paa moerne langs
Laagen er der mest sandjord. Hugstfladerne her bliver i regelen
efter forholdsvis kort tid dækket af ungskog. Skogene ligger lunt
til i ringe høide over havet, og disse skoge er tidlig frøbærende
og frøsætningen rigelig.
Furuen vokser mest over hoiderne og aasrvggene, er mere
kvistfuld og leverer ikke saa godt virke som granen. Granen
har en usædvanlig frodig vækst og danner kvistfrie stammer,
og staar saa tæt, at soistraalerne kun sparsomt naar bunden,
som derfor i regelen beklædes af et mosedække.
Et belte med meget hurtigvoksende skog strækker sig ca. 1
mil fra kysten tvert over landet i to miles bredde, og indbefatter
dele af herrederne Hedrum, Andebu, Ramnes og Vaale. Over
dette belte er skogen dog ikke sammenhængende, men delvis
afbrudt af dyrkede strækninger, vand og myrer. Den her
omhandlede strækning er den, som begynder ved raet, og som
ligger indenfor dette. Bergarterne paa denne strækning er paa
store strækninger porfyr, i den vestlige del syenit, hvortil
kommer lerfelterne, der imidlertid mest er optaget af dyrket land.
De indre og nordligere liggende herreder: Lardal, Hof,
Botne og Sande har ogsaa megen væksterlig skog, men store
strækninger er her en noksaa hoitliggende skogmark, hvor
jordbunden ikke er fuldt saa god for skogen, og hvor
vækster-ligheden derfor er mindre. De nordre herreder ligger i det
hele og store høiere end de sydlige, og i den nordlige del af
amtet optræder kvartsforende syeniter og graniter, der neppe
giver saa god skogbund som porfyrerne; begge dele virker til at
forringe væksterligheden i store dele af herrederne, skjønt der
som nævnt er mange gode skoge ogsaa i de nordlige
herreder.
Granen kan naa meget betydelige dimensioner i amtet.
Paa Kaape i Ramnes blev der i 1911 hugget en gran, som
havde en længde af 31 meter og indeholdt nøiagtig beregnet
9.7 m3 træ. Tvermaalet ved roden var 1.15 m., ved 11 meter
maalte den 0.6 meter og ved 22 meter 0.26 meter. Af kvisten
blev der 222 gjærdestaur. Træets alder var ca. 150 aar.
Fra gaarden Bjørgen i Sande herred omtaler Schübeler en
gran, der blev knækket af lynet «temmelig langt nede paa
stammen». Denne havde dog en høide af 29.5 m. og holdt i
brysthøide 3.3 m. i omfang. — Sommeren 1884 blev der i nærheden
af Tønsberg hugget en gran, som var 22 m. høi og som ved
roden holdt 2.8 m. i omfang. Den var 150 aar gammel.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
