- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / VII. Jarlsberg og Larvik Amt. Første del (1914) /
368

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

88 JARLSBERG Of. LARVIK AMT.

Bøk har anvendelse til møbelarbeide, den giver en udmærket
brændeved og er søgt som virke for dunker for margarin.

Det er jo et vakkert træ og her i landet en sjeldenhed,
saa der er grund til at frede om den. Men da naaleskogeu er
mere værdifuld, og da boken giver en skogbund helt utjenlig til
beitning, saa ligger det ikke i befolkningens interesse at opale
bøkeskog.

Larvik bøkeskog blev i 1884 af F. W. Treschow overdraget
uden vederlag som gave til den norske ståt. Larvik
kommune var tilsikret rettigheder til at benytte og bevare skogen
som lystskog for byen Larvik; derhos forpligtedes staten til
aldrig at afhænde skogen. Denne skog udgjør 28 ha. og dens
værdi omkring 50 000 kr.

Skogen ligger paa byens grund og stoder til badets park og
er sammenhængende med denne.

Skogen har været bevokset med overmodne træer, men hvor
den er udtyndet, spirer en mængde ungskog frem, men ungskogen
lider under de gamle træers tryk, og den ældre skog er
overmoden.

Da skogen benyttes som lystskog for byen, udskydes
tidsrummet for de ældre træers udhugst længer, end hensynet til den
vordende skog tillader.

Larviks befolkning vil heller færdes blandt gamle bøketræer
end blandt unge, og derfor faar store dele af den overmodne
skog staa, skjønt den burde hugges mere end skeet.

1 Stokke præstegaardsskog er eti bøkeskog, som maaske vil
blive foreslaaet fredet som nationalpark.

Nær Stokke præstegaard i Jarlsberg, paa et sted, som kaldes
Oft’erlunden, er der flere store og vakre, vildtvoksende bøketræer.
Sommeren 1873 var det største af disse, efter Schiibeler, 25 m.
hoit, og stammen holdt i brysthøide 2.G m. i omfang; kronen
havde en diameter af 22.(5 m. Træet var fuldkommen friskt.

Eken har adskillig udbredelse i amtet og paa somme steder
i saadan mængde, at den danner smaa skoge eller lunde, men
der er ikke saa store sammenhængende strækninger af ek som
af bøk ; de største er vel de under Jarlsberg gaard.

Eken vokser vild i Nes herred paa Hedemarken paa
østsiden af Mjøsen. Den kan følgelig taale en vintertemperatur af
-f 8.2°, som her er gjennemsnit i februar maaned, og en laveste
temperatur af -f- 33.8°, som kan forekomme paa Hamar. Den
fordrer en sommertemperatur i juni—september paa omkring

12.6° C.

Grændsen for eken opad er vel neppe stort høiere end 300 m.
eller 140 m. hoiere end for boken.

Der er her to vildtvoksende arter af ek: Blaaek eller som-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:38:26 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/7-1/0388.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free