Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
382
JARLSBERG Of. LARVIK AMT.
fogderi af 195 100 m.3, hvilket fordelt paa skogarealet 590 km.2
giver en hugst af 331 m.3 pr. km.2 skog eller 10.4 kubikfod pr.
maal. Da forbruget i Larvik maaske er sat noget for høit, vil
den gjennemsnitlige hugst sandsynligvis komme ned til omkring
300 meter eller 9.4 kubikfod pr. maal.
Begge disse tal, 10.9 kubikfod og 9.4 kubikfod pr. maal, er
høie tal for hugst i skoge i Norge, hvor der i den sydøstlige
del af landet kun antages en gjennemsnitlig tilvækst af 159 m.3
eller 5 kubikfod pr. maal. Men skogene i Jarlsberg og Larvik
amt staar høit over almindelige skoge i det sydlige Norge, dels
fordi landet ligger lavt og dels fordi klimaet er gunstigt for
skogenes vækst. Forstmester Scheen antager i Tidsskrift for
skog-brug, 1894, at skogenes tilvækst skjønsmæssig kan ansættes til
10 kubikfod pr. maal i gjennemsnit eller 314 m.3 pr. km.2 skog.
Sikker regning over, hvorledes forholdet mellem tilvækst og
hugst staar, kan for tiden ikke gjøres, paa grund af manglende
kjendskab til tilvæksten.
Sættes tilvæksten til 10 kubikfod pr. maal eller 314 m.3 pr.
km.2, saa skulde med et skogareal paa 1 363 km.2 den aarlige
tilvækst i amtet være ca. 428 000 m.3 træ.
I 1914 var basisprisen i Drammensvasdraget 60 kr. pr. tylvt
for tømmer paa 23 cm. topmaal og 7 m.s længde. En tylvt
saadant tømmer udgjør 4.2 m.3, og dette giver en pris af 14.3 kr.
pr. m.3 træ eller 44 øre for 1 kubikfod. Denne pris bliver for
høi som gjennemsnit for den hele tilvækst paa roden til ved og
andet virke. Sættes 20 øre pr. kubikfod eller kr. 6.46 pr. m.3,
saa skulde værdien af den aarlige tilvækst i amtet være 2 765 000
kroner, eller dette skulde være værdien af det træ virke, som
aarlig vokser til og bruges til bygningstømmer, ved, gaardsbrug,
sliberitømmer, sagene og til udførsel.
Om der i amtet hugges mere end der vokser til, vides ikke.
De storre træer bliver sikkert færre, dimensionerne tager af; men
det bør erindres, at med den høie pris paa smaa dimensioner er
en meget kortere omløbstid fordelagtig, og skogenes værdi er
steget, selv om de er sterkt hugget.
Forholdet mellem tilvækst og hugst er naturlig meget
forskjellig i de forskjellige skoge.
Væksterligheden er i den nederste del af Laagens vasdrag
meget god. Granen har størst udbredelse. Denne forekommer
dels alene, dels blandet med birk eller andre løvtræer. Furu
forekommer tildels i mængde paa de store sandmoer i
nedbørfeltets midtre del.
Granen har en hurtig vækst. 30 aars gamle træer kan give
bjelker paa 24 fod, 10 tommer top, men gjennemsnitsalderen
for battenstømmeret (24 fod og 8Vs og 9Vs tommer top) turde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
