Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SKOG OG MYRER.
,-383
kunne regnes til 40 aar. Granen vokser oftest i ren bestand, af
og til blandet med lidt furu.
Furuens hoidetilvækst paa morænen ved Svelvik var i aarene
1902 til 1906 efter J. Holmboe 23.9 cm.
Mange steder i amtet fortrænges naaleskogen af lovskogen.
Efter snauhugst indfinder birk, or og bok sig paa fladen og
hindrer barskogen i at komme op. Naar boken har trængt sig
ind paa mager grund, naar den ikke store dimensioner, men
danner et næsten værdiløst krat, som optager pladsen for den langt
værdifuldere barskog.
Flødning. Det vigtigste flodningsvasdrag i amtet er
Ntime-dalslaagen. Tømmeret kan her drives frem helt fra de øverste
dele af dalen, hvor skog vokser. Fra gammel tid af har der i
vasdraget været ordnet flødningsvæsen, som tidligere tildels hørte
under Kongsberg sølvværk. Ved de forbedringer, som i de senere
aar er gjort, er Numedalslaagen blevet et sikkert og meget godt
flodningsvasdrag.
Elven er kun paa kortere strækninger farbar for baade.
Om vinteren lægges der paa lange strækninger veie over isen.
Af Laagens hele nedslagsdistrikt antages omkring 1 650 km.2
eller ca. 30 pct. — at være skogland. Skogene er temmelig
uligt fordelt, idet der i den øvre del udenfor amtet er store
træløse hoifjeldsstrækninger; i den nedre del naar skogen helt
til toppen af fjeldknauserne.
De store herreder Opdal og Nore er forholdsvis fattige paa
skog, som her især er indskrænket til de lavere liggende
dalforer. I den nedre del af Nore og Kollag er der adskillig skog
saavel i dalene som paa de lavere fjeldsider. Skogen her er af
middels væksterlighed. 1 Flesberg og Sandsvær er kun de høieste
fjelde uden skog, og væsterligheden er ganske god. 1 Lardal,
Hedrum og Andebu er fjeldene som regel bevokset med skog
helt op til toppen. Væksterligheden i disse herreder er forskjellig,
men i det hele taget god.
Det samlede skogareal inden øvre Laagens 4 300 km.2 store
distrikt angives at være ca. 750 km.2, eller 14 pct. af det hele
distrikt. Af nedre Laagens distrikt, som er ca. 1 325 km.ä stort,
angives skogarealet at være ca. 900 km.2 eller omtrent 68 pct.
af det hele distrikt.
Skoggrændsen er øverst i Dagalien 1 155 m. o. h., og i de
øvrige dalforer naar skogen op til en lignende høide. Av
naale-træerne gaar granen hoiest, paa flere steder op til vel 900 m ,
eller endog noget høiere. I de hoiest liggende herreder Opdal og
Nore, hvor skogen vokser i dalførerne og den lavere del af
fjeldene, udgjør skogarealet ca. 10 pct. af fladeindholdet; i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
