- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / VII. Jarlsberg og Larvik Amt. Første del (1914) /
388

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

388

JARLSBERG OG LARVIK AMT.

altid har været. Hængslet tjente oprindelig til at optage
tommer og ved kun til Fritsø sagbrug og jernværk, men flk senere
en mere udvidet anvendelse, idet det efterhaanden ogsaa blev
benyttet af andre lasteeiere. Efterhvert som hængslet flk en
øget anvendelse, blev det imidlertid gjenstand for hyppige klager
og tvistigheder, hvorunder der i tidernes løb gjentagne gange er
paakaldt bistand fra det offentlige for at faa ordnet forskjellige
forhold.

Til hængslet har der nemlig været knyttet flere tildels
modstridende interesser, eierens, flødningsvæsenets, skogeiernes og
især laksefiskernes, hvorhos der er stillet krav om aaben vei for
baade.

I følgende biel ve til Laagen i amtet er der drevet flødning:

Herlandselven, Dalelven, Haugselven, Farmenelven og
Fjære-elven. Flere af disse elve benyttes dog ikke for tiden som
flødningsvasdrag.

I Herlandselven og Dalelven drives adskillig flødning af
Treschow-Fritsø, og der er anvendt meget betydelige
omkostninger paa disse elves flødbargjørelse. Der er saaledes i Dalelven
bygget en betydelig stendam for Rauberen og anlagt en stor
tømmerrende langs Rauberelven til dennes udløb i
Skiberdals-elven. Desuden er der anbragt flere andre flødningsdamme og
andre arbeider til forbedring af flødningen.

Privat flødning for leverandørernes regning drives i
Haugselven samt Svartelven og Gogsjøvasdraget, hvilke sidstnævnte
elve forener sig til Fjæreelven, der optages i Aaserumvatn.

Ved Laagerøhængslet blev i femaaret 1901—05 optalt et
tømmerkvantum af gjennemsnitlig 45 606 tylvter aarlig. Det
største aarlige kvantum i denne tid udgjorde 57 021 tylvter og
det mindste 39 988 tylvter. Til sammenligning kan anføres, at
tømmerkvantumet i 1881 udgjorde 77 499 tylvter, hvilket
saavidt vides er den største aarlige tømmermængde, som nogensinde
er fremflødet til hængslet.

Ved Sundby reservehængsle (lænse) og Laagerøens
sorterings-hængsle er optællet:

I 1906 . . . 43 394 tylvter, hvoraf 23 946 tylvter smaalast

- 1907 ... 48 700 — — 27 878 —

- 1908 . . . 30 607 — — 17 772 —

- 1909 ... 52852 — — 28952

- 1910 ... 40407 — — 20514

Tommeret, der flødes ned gjennem nedre Laagen med til
stødende bivasdrag, er hovedsagelig hugget i Numedal, Sandsvær,
Lardal og Hedrum. Dimensionerne er for det større tømmer
24 fod X 8" og for det mindre 24 fod X 4".

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:38:26 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/7-1/0408.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free