- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / VII. Jarlsberg og Larvik Amt. Første del (1914) /
430

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

430

.JARLSBERG OG LARVIK AMT.

i fjorden. Den lægger 4 blegtgrønne æg med 4 flekker. Det er
en sydlig trækfugl, men overvintrer tildels paa sydkysten.

Kjeld, tjeld (haematopus ostralegus) er e’n ægte saltvandsfugl og
den tidligste trækfugl af vaderne. Den kommer allerede omkring
den 1ste april paa strandbredderne op gjennem Kristianiafjorden,
hvor disse er stenede; paa flade, sandige strandbredder er den
ikke hyppig. I mai trækker den udover fjorden for at hække.
Ved Tønsberg saaes i 1862 en flok paa 100 kjeld. Den lægger
3 gnlgraa æg med mørkere graa og sorte flekker. Den reiser i
oktober til Sydeuropa og Nordafrika ned til det Rode hav, tildels
ogsaa i Vesteuropa; enkeltvis overvintrer den i Norge.

Graagaas, sædgaas (anser segefum) trækker hver vaar, især i
den sidste halvdel af aj>ril maaned, i store flokke mod nord.
Om aftenerne sees den undertiden at slaa ned paa fjorden for at
hvile. Trækket varer i næsten 2 maaneder. De flyver enten i
en ret linje, eller oftest i vinkel. Flokkene bestaar i de fleste
tilfælde af mellem 50 og 100 individer. Under flugten lader de
i almindelighed sit vidtlvdende skrig høre. Ligesom Heiloen og
flere andre fugle søger undertiden graagjæssene tilbage og viser
sig paany, naar sterkt uveir indtræffer efter deres afreise om vaaren.
Sædgaasen hækker i landets nordligste dele. Tilbagetrækket om
hosten gaar fornemmelig over landets kyststrækninger, i oktober
sees enkelte flokke. Graagaasen lægger 6—8 smudsighvide æg.
Den reiser om vinteren til Middelhavslandene, Nordafrika og
Indien.

Graagaas, vildgaas (anser cinereus) trækker ligesom sædgaasen
samtidig med denne og paa samme maade. Den kommer ofte i
slutningen af marts, undertiden i februar, tildels endnu i
begyndelsen af mai. Den lægger 6 til 8 smudsighvide æg. Den reiser
til Middelhavslandene, Nordafrika og Indien.

Blisgaas (anser albifros) ruger ikke i Norge og sees yderst
sjelden paa trækket. Æggene er gulagtig smudsighvide.

Hinggaas, gaid (anser torquatus) trækker altid langs Vestlandets
kyststrækninger, hvor fuglen om vaaren paa bestemte dage i
slutningen af mai stryger forbi Nesset i talløse skarer. 2 gaul
er skudt i Kristianiafjorden. Gaulen lægger 6 til 8
flødefarvede æg.

Gravgaas, gravand, fagergaas (vulpanser tad orn a) er en stor
vakker and, der forekommer talrig paa hele landets vestkyst
lige op til Lofoten; den træffes ogsaa i Kristianiafjorden, skjønt
ikke i nogen mængde. Den lægger 12, 14—15 æg; Collett
omtaler 20 og i et tilfælde 32 æg. Maaske har her to hunner
værpet sammen. Æggene er rent hvide. Den er en sydlig
trækfugl.

Vild svane, sangsvane (cygnus musicus) trækker sent om høsten

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:38:26 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/7-1/0450.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free