- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / VII. Jarlsberg og Larvik Amt. Første del (1914) /
431

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

DYRELIV OG JAGT.

431

eller i begyndelsen af vinteren ned fra de tilfrosne indsjøer i
den nordlige del af landet for at overvintre i havet, opholder
sig af og til parvis eller i smaa flokke paa Kristianiafjorden,
eller og paa ferskvande, naar disse endnu ikke har lagt sig.
1 den ualmindelig strenge vinter 1838-—39 var fjorden tilfrossen
saalangt der kunde oines udenfor Færder, men holdt sig aaben
et lidet stykke inde i Bundefjorden, omtrent udenfor Liabro.
Her havde en stor mængde sjøfugle sit tilhold, hvoriblandt flere
vilde svaner; 6—7 af disse blev skudt og et par fanget levende.
1862 blev 2 svaner skudt i fjorden udenfor Moss. Æggenes
antal er 4—6, sjelden 8; de er skiddenhvide, stundom gnlhvide.
Svanen tilhører den gamle verdens nordlige del, men flytter om
vinteren mod syd, stundom lige til Nordafrika.

Stokand (anas boschas) er den hyppigst forekommende andeart.
I løbet af april sees de paa Kristianiafjorden i smaa flokke, men
drager saa ind i landet for at hække. Om sommeren træffes de
derfor sj>arsommere paa fjorden end paa indsjøer. De stokænder,
der under rugetiden findes paa fjorden, bestaar dels af hanner,
hvis mager ruger ved ferskt vand, dels af gamle hunner, der har
ophørt at. ruge. Æggene er 10—12 i antal, af farve omtrent
som de fleste andeæg grønagtig hvide. Ved islægningen drager
de mod syd, men hvert aar bliver enkelte tilbage.

Græsænder i amtet er:

Krikand (anas rrecca) er almindelig. Ligesom stokanden
findes den om sommeren mindre paa fjorden end paa elve og
indsjøer. De første flokke kommer i løbet af april, og
opholder sig en kort tid paa fjorden, før de drager ind i landet
for at hække. Æggene er ikke over 10 i antal og af farve
gul-agtig hvide. I begyndelsen af november drager de længere mod
syd. Men af og til, dog som det synes neppe hvert aar, bliver
enkelte individer tilbage ved iskanten.

Spidsand, stjertand (anas acuta) viser sig sparsomt høst og vaar
paa trækket. Den hækker tilfjelds og i Finmarken og lægger
8—10 grønlighvide æg. Den reiser til Nordafrika og Indien
om vinteren.

Pipand, brunnakke (anas penelope) forekommer blot under
træktiderne. Den lægger 8—10 gulagtig hvide æg. Om vinteren
drager den til Nordafrika og Asien.

Dj/kænder i amtet er:

Topand (fuligula cristata) viser sig kun sparsomt i
Kristianiafjorden og blot vaar og høst paa trækket. Den lægger 8—10
lyst grønagtige æg. Om vinteren findes den i Indien.

Bjergand (/’uligida marila) træffes ogsaa blot under træktiderne,
men talrigere, fornemmelig om høsten, da den enkelte gange fore-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:38:26 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/7-1/0451.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free