- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / VII. Jarlsberg og Larvik Amt. Første del (1914) /
437

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

FISKI-: OG FISKERIER.

■437

Hid hører havkarudsen (cantarus lineatus), fiøifisken (callinymus lyra),
makrelstorjen (oreynus thynnus), St. Petersfisken (zeus faler),
sverdfisken (xifias gladius), skjælbrosme (phycis blennoides),
tunge-var (arnoglossus laterna), sardin (clupea pilchardus) og ansjos
(engraulis encrassicholus).

Omvendt er der andre fiske, som hører hjemme i de
arktiske have, og som leilighedsvis paatræffes i Kristianiafjorden.
Hid horer lodden (mallotus villosus), der i Finmarken optræder i
uhyre masser, men hvoraf kun enkelte eksemplarer kjendes fra
Kristianiafjorden ; haakjærringen (scymnus microcephalus), der
optræder i mængde ved de nordlige kyster, er nu og da fanget i
Kristianiafjorden.

De fiske, som er kjendt fra amtets kyster mod Skagerak og
i Kristianiafjorden, er:

Stikling (gasterosteus aculeatus) er udbredt og findes saavel i
sjøen som i ferskvand.

Sniaastikling (.gasterosteus pungitius) er sjelden over 5 cm.
lang, den lever i brakvand og ferskt vand ved Kristianiafjorden.

Tangstikling (spinachia vulgaris) er udbredt paa grundt vand
langs hele Norges kyst.

Havabborre (labrax lupus) hører hjemme i Middelhavet og en
del af Atlanterhavet, men er fanget enkelte gange i
Kristianiafjorden ; den bliver indtil 90 cm. lang.

Vragfisk (polyprion cernium) er fanget i Kristianiafjorden; den
bliver indtil ca. 2 meter lang.

Mullus surmeletus forekommer sparsomt, men er flere gange
fanget i Kristianiafjorden.

Havkaruds (cantharus lineatus) er fanget enkelte gange i
Kristianiafjorden; den bliver indtil 45 cm.

Pagellus centrodontatus er ikke synderlig sjelden i
Kristianiafjorden.

Fjæsing (;trachinus draco) er kjendt af fiskerne i
Kristianiafjorden og fanges jevnlig enkeltvis. Den er en af de faa fiske,
som har giftredskaber. Paa hver side af rygfinnens skarpe
pigger og paa gjællelaagspiggerne sidder der giftkjertler, af hvis
indhold der kommer lidt i saaret, naar man stikker sig paa
piggerne. Derved kan bevirkes heftige smerter og ophovning af
det stukne lem, omtrent som efter hugormbid, betændelse i
saaret og feber. Ofte er dog virkningen ganske kortvarig og
nogen egentlig fare medfører stikket ikke. Saaret bør dog
udsuges og renses godt.

Fjæsingen holder sig om vinteren paa dybet, om sommeren
paa ganske grundt vand. Den forekommer ved den norske kyst
ikke nordenfor Bergen. Kjødet er spiseligt, men noget tort.
Længden er 30—40 cm.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:38:26 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/7-1/0457.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free