Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FISKI-: OG FISKERIER.
■441
Længebarn, tangbrosme (,lumpenus lampretiformis) minder i
udseende om smaa langer. Den bliver indtil 40 cm. lang og er
noksaa almindelig ved hele den norske kyst.
Flekket længebarn eller tangbrosme (lumpenus maculatus) er
sjeldnere og mindre end den foregaaende art; i Kristianiafjorden
er den ikke almindelig.
Hornkvabbe (chirolophis ascanii) forekommer ved hele Norges
kyst, men er sjelden i Kristianiafjorden.
Den bliver over 20 cm. lang og holder sig mest mellem
tangen paa grundt vand.
Tangspræl (centronotus gunellus) er en sleip aaleagtig fjærefisk,
som holder sig i det overste tangbelte. Den er almindelig ved
hele den norske kyst. Den bliver ikke mere end ca. 20 cm.
lang og anvendes ikke som menneskeføde.
Aalekvabbe (zoarces viviparus) er almindelig ved hele kysten.
Den holder sig paa grundt vand mellem tang og skjæl og føder
levende unger, som ved fødselen er ca. 4 mm. lange.
Skjønt aalekvabben er temmelig stor (indtil 45 cm.) og
kjødet velsmagende, pleier den ikke at spises.
Kelt eller helt (mugil chelo) holder sig nær vandfladen eller
paa grundt vand, gjerne i flokke, og gaar undertiden op i
elve-mundingerne og i brakvandssjøer.
Den er noksaa sjelden i Kristianiafjorden. Dens egentlige
udbredelse strækker sig fra Middelhavet og det tilgrændsende
Atlanterhav til Danmarks vestkyst.
To andre arter af samme slægt (mugil capito og mugil auratus)
er fanget i nogle enkelte eksemplarer i Kristianiafjorden.
Berggylt (labrus berggylta) er almindelig ved den sydvestre
kyst, nordover til Bergen. I Kristianiafjorden fiskes den især
om høsten.
Der tindes to varieteter af den, som er forskjellig i farve,
en mere gron, en mere rødbrun.
Om sommeren og høsten holder den mest til paa grundt
vand, ved bratte fjældvægge, som den staar tæt indtil. Om
vinteren gaar den paa større dyb.
Den bliver 30—45 cm. lang og ansees ikke for nogen
særlig god madfisk.
Bergneb (labrus mixtus). Hannen kaldes blaastaal; hunnen
rodneb. Den er eiendommelig ved sin store farveforskjel
mellem kjønnene, som de norske navne antyder. Den fiskes
sammen med berggylten og ligner den i smag.
Grønraade (labrus melops) har to varieteter, den ene mørkere,
den anden ]j-sere grøn. Den fiskes almindelig i Kristianiafjorden
i garn med sild og brisling om høsten. Den holder til paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
