- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / VII. Jarlsberg og Larvik Amt. Første del (1914) /
445

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

FISKI-: OG FISKERIER.

■445

er 15 —17 cm. lang Den anvendes som agn, men kan godt
spises.

Storsiil (ammodytes lanceolatus) er storre end smaasiilen, indtil
30 cm. Den er ikke saa talrig som smaasiilen.

Skolæst, berglaks (macrurus rupestris) er en noksaa sjelden
dyb-vandsfisk, som holder sig ved bunden paa 100 til over 500
favnes dyb og lever mest af krebsdyr. Den bliver indtil 1 meter
lang. Den har ingen anvendelse.

Kveite, helleflyndre (hippoglossus vulgaris) kan opnaa en
betydelig størrelse; der siges indtil 5 meter. Almindelig er den
1—2 m. lang. Man har talt 3—4 millioner rognkorn hos en
enkelt hun. Det er en graadig rovfisk. De store kveiter fiskes
mest ved bunden, paa større dyb, 80 til flere hundrede favne.
Leilighedsvis gaar de dog op paa ganske grundt vand og ind i
fjordene. Dens udbredelse strækker sig over hele det nordlige
Atlanterhav og Ishavet rundt hele jorden. Et vigtigt kveitefiske
drives paa bankerne udenfor Bergens stift samt ved Nordland og
Finmarken. Fisket drives med line og snøre. Det er en af de
værdifuldeste madflske med fedt og holdbart kjød. Meget kveite
udføres fersk til England. Ogsaa ved England, den danske kyst,
Island og Nordamerika drives kveitefiske. For Grønlands eskimoer
er det en vigtig madfisk. I Nordland og Finmarken tilberedes
af kveiten «rav» og «rækling», som i ældre tid var vigtige
nd-førselsvarer.

Haaising (hyppoglossoides lemandoides) forekommer ved kysten.

Pigvar, pighvar (jbothus maximus) har oversiden besat med spidse
benpigger. Pigvarren forekommer ikke saa sjelden i
Kristianiafjorden, men den er sjelden udenfor Bergenskysten. Den er i
andre lande en vigtig madfisk, som staar høit i pris. Den holder
sig mest paa sandbund paa noksaa grundt vand. Længden er
60—90 cm.

Sletvar (bothus rhombus) har navn af, at pigger mangler;
ellers ligner den i udseende pigvarren, men er mindre (høist 60
cm.). I Norge er den sjelden, undtagen i Kristianiafjorden, hvor
den faaes temmelig hyppig om høsten i garn for smaasild
og makrel. Den er ikke en saa anseet madfisk som pigvarren.

Tungevar (arnoglossus laterna) er en liden — 12—15 cm.
lang — flyndre, som holder sig paa grundt vand. Hos os er
den kun fundet i Kristianiafjorden. Den er uden okonomisk
betydning.

Smaavar (zeugopterus norvegicus) er den mindste av vore
flyndrer, høist 12 cm. lang; den holder sig helst paa grundt
vand og er noksaa almindelig i Kristianiafjorden. Den synes at
være indskrænket til Nordsjøen.

Beryvar (zeugopterus punctatus) holder sig helst paa fjeldbund

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:38:26 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/7-1/0465.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free