- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / VII. Jarlsberg og Larvik Amt. Første del (1914) /
456

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

176 .JARLSBERG OG LARVIK AMT.

Saaledes forekommer ved sommertid i Kristianiafjorden torsk
i ringe mængde, medens der i tiden fra oktober og udover til
forsommeren er en større bestand baade af torsk, hvitting og
hyse. I Kristianiafjorden findes i sommerens løb paafaldende
lidet aarsyngel af rundfisk og fladfisk.

Efter Hjorts og Dahls undersøgelser over yngelens
opholdssteder i det sydlige Norge findes yngel af fladfisk (yngste
aars-klasse) sparsomt ytterst i Kristianiafjorden som ved Larkollen og
Sandøsund.

I Kristianiafjorden kunde torskeyngel i mængde ikke
paa-vises fra april til oktober, og det antages, at i denne tid raader
der i hele det sydlige Norge fra Lindesnes og østover fattigdom
paa yngel. Derimod fremviste Vestkysten en betydelig rigdom
paa torskeunger. Dette forklares ved de herskende strømmes
drift af æg og larver.

Yngel af rundfisk forekom fra og med Arendal østover
yderst sparsomt; paa Vestlandet fandtes derimod rundfiskyngelen
(sei, torsk, lyr) i større mængder.

De fangster, der faaes i havet udenfor kysten, er
overveiende torsk, kolje og lange. Af disse er koljen den vigtigste.
Der forekommer af og til uer og middelhavsuer i ikke ringe
mængde. Desuden forekommer rokker, der den største del af
aaret er værdiløse, og som kun en kortere tid af aaret og paa
enkelte steder er afsættelige. Hvittingen er her ikke talrig, og
kveiten er sjelden.

Skagerak er ikke rigt paa almindelige madnyttige fiske.

Den hovedsagelige mængde af kolje, torsk og lange staar
grundere end 120 favne. Dybere ned er der saagodtsom ingen
madnyttige torskefiske. Hverken kolje, torsk eller lange fiskedes under
forsøg dybere end 140 favne. Kommer man dybere end 120
favne, forandrer fiskeverdenen efterhaanden karakter. De
madnyttige torskearter aftager i antal og forsvinder snart ganske. I
deres sted optræder da fiske, der tilhorer dybets fiskeverden. De
vigtigste af disse er stavsilden, strømsilden eller guldlaksen, en
sølvblank dybvandslaks med meget store skjæl og øine, skolæsten
eller langstjerten, en dybvandsfisk med store oine, kort bred
krop med skarpe skjæl og en meget lang piskeformet hale.;
desuden findes blaalangen og endelig den lille sorte haiart, som
gjerne kaldes «blaamagen», samt endel rokker.

Blaa magen forekommer i store masser.

Hele den del af det nordlige Skagerak, der er dybere end
120 favne, har saaledes en egen fiskeverden, der, saavidt man
ved, ikke kan betinge noget fiskeri.

De arter, der kan underholde et fiskeri, nemlig kolje, torsk
og lange samt ogsaa hvitting, findes i mængde kun grundere

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:38:26 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/7-1/0476.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free