Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FISKI-: OG FISKERIER.
■461
I 1861 —1865 var herfra kun 18 baade, og i femaaret 1866
— 1870 fra hele Jarlsberg og Larvik amt 115 baade med en
besætning af 334 mand. Senere har makrelfiskernes antal
steget her.
Fisket drives fornemmelig fra Nøtterø og Tjømø, Brunlanes
og Fredriksværn.
I Tjømø drives fisket fornemmelig fra L’leholmerne; men
størsteparten hører hjemme udenfor herredet.
Som godt fiske regnes 500 stykker for natten, og som en
god bruttolod 166—200 kr. pr. mand. Efter en pris af 14 ore
pr. stykke skulde den gjennemsnitlige mandslod være omkring
halvandet hundrede kroner i et godt middelsaar.
Drivgarn er for tiden det almindeligste redskab. Garnene
har en længde af et par og tyve favne, en dybde af 70—120
masker. De bruges nu mest af bomuld. Antallet af garn i
lænken er forskjelligt, fra 40 og mere. Baadene er paa 40—
60 tdr. eller mere. Besætningen er som regel 4 mand. Fisket
foregaar langs hele kysten, i aaben sjø ofte lige til henimod et
halvt snes mil fra land. Det begynder i midten af mai og
afsluttes i den anden uge af juli. Man lægger fra land saa betids,
at man kan være paa fiskepladsen for solens nedgang. Paa
fiskepladsen seiles garnene ud, seilene tages, og baaden ligger og rider
for garnlænken. I daglysningen begynder trækningen, idet 3 mand
haler garnene ind, og den fjerde skyder dem op i midtrummet.
At faa lænken ind er et tungt arbeide selv i stille veir og med
spil. Man seiler saa til land, fisken optages og afleveres, garnene
greies, ophænges, tørres og bringes atter ombord, saa der bliver
ofte liden tid til hvile. I fjorde drives ogsaa undertiden efter
makrel.
Dorgen er et almindeligt haandsnore med et baadformet
bly-sænk paa Vs—1 kg. og 1—2 fortommer, den slæbes efter baaden,
der helst bør have en fart af omkring 4 mil. Som regel er 3—4 snører
ude paa hver side. Som agn benyttes sild, et stykke af makrellens
bug, rødt tøi, ræker, kunstig flue, skedannede, dreiende, blanke
liietalslug, kort hvad som haves for haanden er brugbart, især
naar det glimrer. Makrellen kan under gunstige omstændigheder
ogsaa tages med not.
Den meste makrel bliver sendt til Kristiania, Drammen,
Tønsberg, Horten. Fisket begynder omkring 18de mai og varer til
lidt ud i juli. Naar garnfisket ophører, seiler samtlige
garn-baade og snekker til sine hjemsteder. Dorgefisket drives af lodser
under lodstjenesten som binæring og kun til eget husbrug.
Ved holmerne syd for Tjomø, specielt ved Uleholmerne,
Rund-lindholmerne og Skipperskjær er der sterkt benyttede tilholdssteder
for makrelfiskerne. Sædvanlig gaar de saa langt til havs, at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
