- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / VII. Jarlsberg og Larvik Amt. Første del (1914) /
468

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

468

.JARLSBERG OG LARVIK AMT.

indtraadte i begyndelsen af det 19de aarhundrede, skyldes
hovedsagelig den omstændighed, at m-e hummerdistrikter erhvervedes.
I 1807 ophørte paa grund af krigen al udførsel af hummer,
for først i 1815 atter at optages; og den toges nu «i stort tal
ikke alene indeni, men ogsaa udenpaa teinen». Udførselen var
i 1815 512 780 hummere. Prisen paa hummer var i den tid
kun 2 sk. pr. stykke, men desuagtet tjente fiskerne ved denne
fangst.

Udbyttet var nu stadig stigende og naaede sit maksimum i
aarene 1827 og 1828, da 11/a million udførtes fra riget. Denne
forøgelse skyldes ikke saa meget en forøget bestand, som utvidet
fiskeomraade og større deltagelse i fisket. Efter 1830 begyndte
udforselen at aftage fra alle, selv de nye distrikter, og den synker
nu fra 1832 af ned til halvdelen, i visse aar endog til en
tredjedel af den ovenfor angivne udførsel i 1833 497 257. De låve
tal i aarene 1849 og 1850 (resp. 408 710 og 427 600 stkr.) beror
visselig dels paa en i 1849 vedtagen fredningslov, hvorefter det
skal være forbudt at fange hummer fra 15de juli til udgangen af
september, dels derpaa, at en del fiskere paa grund af låve priser
ophørte med fiskeriet. Det er dog vistnok saa, at den sterke
mindskning i udførselen i alle disse aar havde sin rod i
almindelig aftagen af hummerbestanden, og denne aftagen forte ogsaa
til kravet og beslutningen om en fredning. Fra 1852 af,
udførsel 838 396 hummere, tiltager atter hummermængden,
indtil udførselen i 1865 naar en høide af henimod 2 millioner
stykker. Den ringe udførsel i 1858, 553 238 stkr., beroede paa
uheldigt veir under den hele fangsttid.

Hummer forekommer kun i det nordlige Atlanterhav, i
Nordsjøen med Skagerak og Kattegat og i Middelhavet, som er dens
sydgrændse. Den gaar hos os til Lofoten, hvor den dog er meget
sjelden; i syd gaar den til Øresund og Belterne. Den forekommer
ved Nordsjøkysten og i syd i det mindste til Gascognerbugten
og ved de Britiske oers Atlanterhavskyster. I Middelhavet gaar
den i øst til Adriaterhavet. Derimod forekommer den ikke ved
Færøerne eller Islands kyster.

Ved Norges kyster er den almindelig paa øst- og sydkysten
og ved vestkysten i det mindste til Trondhjemsfjorden; nordligere
bliver den sjelden. Tysfjorden er, saavidt vides, det nordligste
sted, hvor hummer forekommer.

Hummeren holder helst til ved stenet og klippefuld kyst,
bevokset med tang, hvor den under stene finder skjulesteder;
ved flade, sandede kyster uden tang eller stene trives den ikke.
Fra sine skjulesteder kan den vandre til sand- og mudderbund,
især hvor der er aalegræs.

Hummeren holder sig fra ebbeomraadet til omtrent 40 m.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:38:26 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/7-1/0488.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free