Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FISKE or, FISKEHIER.
473
Anvendelsen af trawlen viste, at dyrelivet paa dybet var
rigere end tidligere antaget. Dels blev fisket enkelte former af
fiske, hvis forekomst i vore farvande ikke var kjendt; saaledes
blev sølvtorsken fundet at være meget almindelig i
Kristianiafjorden, men for var den kun kjendt fra Afrika og Irlands
vestkyst; dels fandtes former, som før ansaaes for meget sjeldne, at
forekomme i store mængder Af former, som før var fundne i
enkelte eksemplarer, erholdtes flere liter i et enkelt træk. Især
var dette tilfælde med rækerne, af hvilke flere arter (pandalus
borealis, pandalus annulicornis, crangon allmanni) forekom i store
mængder.
Rigdommen er dog ikke overalt den samme. Enkelte steder,
som i dybet mellem Vallø og Rauer, er der særdeles faa levende
organismer, andre steder som ved Drøbak er rigdommen langt
større.
Vaaren 1898 søgte man at forbedre trawlfiskeriet, og
sommeren 1898 lykkedes det Hjort at finde en række farvande med
en rig bestand af dybvandsræker, saaledes, som berørt, i de
to fjorde, Larviksfjorden og Breviksfjorden, som begge staar i
aaben forbindelse med Skagerak uden at danne undersjøiske
bækkener.
I Larviksfjorden blev i hvert af to træk taget 18 og 13 liter
ræker. Fra 10 formiddag til eftermiddag gjordes 12 trawl
-træk paa 50—60 favnes dyb, og der fiskedes mellem 85 og
90 liter (ca. 45 kg.) dybvandsræker.
Foruden ræker fangede trawlen ikke smaa mængder af
hundetunger (pleuronectes cynoglossus) en spiselig flyndreart.
End talrigere fandtes rækerne at forekomme i Breviksfjorden,
helt fra Eidanger forbi Langesund og helt udenfor kysten.
Frierfjorden, der danner en arm af Breviks- eller
Lange-sundsfjorden, er ligesom den indre del af Drammensfjorden et
bækken, skilt fra den ytre fjord ved en ryg. Medens trawlen
lige udenfor Brevik bragte mængder af ræker, fandtes indenfor
paa det dybe vand ikke en eneste levende organisme. En ryg
mellem et bækken og den udenfor liggende aabne fjord kalder
dr. J. Hjort en terskel.
Trawlforsøgene viste, at i alle fjorde med høi terskel var
bunden bedækket med sort stinkende mudder, og der fandtes paa
bunden ingen levende dyr. I de fjorde, hvor tersklerne ikke var
saa høie, som f. eks. i Kristianiafjorden, der var dog de dybe
kulper bag tersklerne som Bundefjorden og fjorden mellem Vallø
og Rauer meget fattige paa bunddyr.
Fra de helt døde fjorde uden dyreliv paa bunden til fjorde
som den rige Langesnndsfjord er der mange overgange. Deslige
bækkener, som de her for Frierfjorden og Drammensfjorden nævnte.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
