- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / VII. Jarlsberg og Larvik Amt. Første del (1914) /
478

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

478

.JARLSBERG OG LARVIK AMT.

strømmen, og at en hel del af torsken ved kysten vandrer
ind igjen.

Ialfald fiskes mindre torsk om sommeren end om vinteren

I Kristianiafjorden udenfor Drøbak fiskedes i juni 1898
5 175 stykker torsk, i december 64 516 stykker, i april 16 828.

Vistnok er det saa, at torsken om sommeren ikke ansees
som særlig velsmagende. Dette er vistnok rigtigt, men der er
dog nogen overdrivelse i dette, at torsken ikke er god om
sommeren og ikke bør spises i de maaneder, som er uden «r».

Hyseßsket er ikke betydeligt, men i havet udenfor kysten
er ialfald i somme aar bestanden af hyse ikke ringe, saa her
kunde fiskes hyse sammen med torsk, lange og lidt uer.

Hvittinyfisket opfores i statistiken i 1911 med 12 595 kg. til
en værdi af 3 695 kr. og i 1912 med 23 600 kg. til en værdi af
3 340 kr.

Imidlertid er der et ikke ubetydeligt fiske af hvitting til
hjemmeforbrug om sommeren, og hvittingfisket er ogsaa et yndet
sportsfiske af sommergjæsterne ved Aasgaardstrand, Fredriksværn
og flere steder.

Hvittingen er noget lunefuld. En eftermiddagsstund bider
den friskt, saa man faar snart et par snes; en anden dag faaes
kun en enkelt hvitting.

Imidlertid giver hvittingen et ikke helt ringe bidrag til
husholdningen i sommermaanederne.

Østersfangst. Fangsten af østers er nu ringe. Der har
tidligere været taget adskillig østers. Kraft skriver ca. 1822:
Østers tages især i Nøtterø herred paa Bolærene, men østers
herfra sagdes ikke at være saa velsmagende som de fra Tjømø og
Stokke. I 1835 udfortes fra Larvik 83 tdr. østers.

I midten af det 19de aarhundrede toges østers i Nøttero og
Tjomø, neppe over 50 tdr. aarlig.

Østers har der været for vel en mandsalder siden. Nu er
der neppe østers. De banker, som engang fandtes, skal tildels
ved dykkere være helt borttagne.

Imellem 1890 og 1901 angiver statistiken i en del aar
en ringe østersfangst (tabel pag. 458), men efter 1901 opføres ikke
osters fra amtet.

Lidt østers kan der vel slænge hist og her endnu, men det
er uden økonomisk betydning.

f Mefjord nær Sandefjord har Selskabet for de norske
fiskeriers fremme indplantet en del østers fra Vestlandet. Trivselen
og væksten af disse er betegnet som middels.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:38:26 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/7-1/0498.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free