- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / VII. Jarlsberg og Larvik Amt. Første del (1914) /
483

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

FISKI-: OG FISKERIER.

■483

august, undtagelsesvis eukelte i midten af juli; men rigtig «træk
bliver det sjelden for under høstflommen i september, særlig i
mørke, regnfulde nætter. Antallet aftager igjen lidt efter lidt i
oktober til november. Naar den første sne er kommen, har den
ganske sluttet at vandre.

Et mindre aaletræk foregaar ogsaa om vaaren i
isløsnings-tiden.

Aalen vandrer kun om natten, hvorfor alle redskaber til
fangst af nedgangsaal kan optages om dagen.

Det har længe været kjendt, at aalen ikke kan yngle i
ferskvand, og at dens gydning heller ikke finder sted i vore farvande.
Aalens ynglepladse maa søges i det aabne hav i stor afstand fra
Norge. Aalens larver fandtes først i Atlanterhavet vest for
Frankriges og Storbritanniens kyster. Her fiskedes den i masser,
og man antog, at aalens ynglepladse maatte ligge væsentlig paa
de samme steder.

Dr. Hjort paaviste under «Michael Sars »s
atlanterhavsekspe-dition i 1910, at de mindste aalelarver fandtes helt nede ved
Azorerne, medens de storre fandtes længere nordpaa i
Atlanterhavet, og at det saaledes er sandsynligt, at ynglepladsene ligger
langt syd.

At aalen maa til Atlanterhavet for at yngle, og at den
udvandrende aal maa foretage meget lange vandringer, ansees nu
for sikkert. Tidligere har man ikke kunnet paavise, hvor denne
vandring foregaar, idet den vandrende aal ikke har været taget
i nogen redskaber, saasnart man kommer bort fra kysterne.

Dr. Cligny ved den biologiske station i Boulogne sur Mer
har meddelt, at i slutten af november 1911 og i de første
dage af januar 1912 flk trailere fra Boulogne ved forskjellige
enkelte anledninger ikke mindre end 12 aal i sine redskaber.
Fangsterne blev gjort i den sydlige del af Kanalen, 20—25
kvartmil af land, paa 80—100 m.s dybde. Et af eksemplarerne,
som blev undersøgt af Cligny, var en 91 cm. lang hun. Den
havde sorte finner og store øine. Æggestokkene var meget
længere udviklet, end man hidtil har fundet den hos nogen aal, og
æggene havde eu diameter af 0.22 mm., altsaa synlige for det
blotte øie.

Disse fund er meget betydningsfulde for forstaaelsen af
aalens vandringsveie til gydepladsene, og det er at vente, at man
ved bedre egnede fangstredskaber skal kunne følge dens vei i
havet videre.

Til fangst af nedgangsaal er der forskjellige redskaber.

For elve med fald, hvorover er opført dæmninger, passer
aalekisten bedst for nedgangsaal. Dette fangstapparat har været
benyttet i vore elve fra meget lang tid tilbage og sees omtalt i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:38:26 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/7-1/0503.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free