Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
204
.JARLSBERG OG LARVIK AMT.
gamle dokumenter for over 500 aar siden. Den er sikkert
fau-gende, billig og varig; den kræver ringe tilsyn, men der maa være
noget fald i elven. Aalekisten anbringes sædvanlig i forbindelse
med en vandrende, f. eks. til at lede driftsvand til en sag, molle
eller lignende. Tvers over vandrenden, noget paa skraa,
anbringes et jerngitter af 1.5—2 cm. mellem spilerne, saa at aalen
hindres fra at komme videre. Den vil af strømmen tvinges ned
i det nederste hjørne mellem rendens ene side og gitteret. Paa
dette sted anbringes et hul i vandrendens side tæt ved bunden.
Mod dette hul, paa vandrendens udside, anbringes en lukket
træ-rende af 4 smale bord, der danner afløb for endel af vandet fra
hovedrendeu. Aalen vil da med dette afløbsvand føres ud
gjennem den lukkede rende, der ender i en større fangstkasse, den
egentlige aalekiste, anbragt noget lavere end brugsrendens bund.
I kassen er der smaa huller for afløb af vandet.
Løberg beskriver i sit arbeide «Norges fiskerier» en
fiske-maade, som benævnes at «purre aal», saaledes: «Dette fiskeri,
der altid foregaar, efterat det er blevet mørkt, bestaar i, at man
paa en fin, men sterk traad indtræder endel agnmark paalangs.
Derpaa knytter man enderne sammen, binder traaden fast paa
en kort stang og synker den ned, hvor aalen opholder sig.
Saasnart den hugger med tænderne i marken, vippes den hurtig
op i baaden, da den med tænderne bliver hængende fast i
traaden. Man kan ogsaa knytte marken paa midten sammen i
en stor knude. Naar nu aalen tager agnen, lader mail den suge
den ganske i sig, hvorpaa man kan drage den op efter
markknuden, som ikke saa let gaar ud igjen af halsen.»
Ferskvandsfisket efter aal foregaar ogsaa delvis med teiner,
men allerhelst benyttes liner eller aalerev mod smaa fine kroge
og forsyn. Til agn bruges medemark. Linefisket pleier lykkes
bedst midtsommers.
Dette aalefiske udenfor vandringstid er i det hele mindre
lonnende end fisket af nedgangsaal. Vandringsaalen kan kun
fiskes en kort tid høst og vaar, men med teinerne hele sommeren.
Aalerusen er et godt fangende redskab om sommeren ogsaa
i grunde vande.
I de elve og større bække, hvor der ikke findes
vandrender eller dæmninger, og hvor man for aalefiskets skj’ld heller
ikke finder det tjenligt at opføre nogen dæmning, kan aalerusen
anvendes. Særlig vil denne slags fangstindrétning passe i
lang-somtflydende elve. Paa hver af rusens sider er fæstet et
led-ningsgarn (vingerne), der stilles paa skraa mod strømmen og
fæstes til hver sin pæl, i mindre elve paa hver elvebred,
hvorved de nedad elven vandrende aal kan indfanges.
Paa vandringen mod sjøen føres nedgangsaalen af og til ind
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
