Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
14
JARLSBERG OC. LARVIK AMT.
ledelse uf befalingsmanden der, hr. Eindride Erlendssøn til Losna,
at raadslaa om midler til at kue opstanden. Hr. Ogmund havde
med sin hær taget stilling paa Jerso; der blev aabnet
underhandlinger og sluttet en slags vaabenstilstand, hvorefter fulgte
et forlig af 18de februar 1437.
Kong Hans udstedte fra Tonsberg et brev i 1483.
Knud Alvssøn indtog i 1502 Tønsberghus, men faldt senere
i Henrik Krummedikes hænder. I 1503, da Mattis Olssøn var
befalingsmand paa Tønsberghus, blev denne dræbt, og en svensk
styrke, vistnok sammen med bønder fra Sande, ødelagde
Tønsberghus.
Ved ødelæggelsen af Tonsberghus tabte Tønsberg sin
militære betydning, og handelen var ringe.
21de februar 1536 udbrød en ildebrand, som lagde byen i
aske. Mariakirke og Sanct Laurentii kirke reddedes, saa at de
blev staaende til det 19de aarhundrede.
Rostockerne forsvandt, da her ikke længere var nogen
vinding ved handelen.
Denne ildebrand og inddragningen af en stor del af det
tønsbergske kirkegods lammede bj7en. Tilstanden blev saa
fortvilet, at byens befolkning tænkte paa at forlade den, og de
synes tildels at have sat denne plan iværk; thi i et kongebrev
befalede Kristian den tredje dem, «som boede i Tønsberg, at
drage did igjen og bygge og forbedre deu; thi kongen havde
naadigst undt dem 6 aars skattefrihed».
Fredrik den anden søgte at hjælpe Tønsberg op ved
forbedrede privilegier, og i 1582 fik byen et handelsdistrikt, som
omfattede hele kyststrækningen fra Drammenselven til Sireaaen.
Forat byens borgerskab ikke skulde skades i sin næring,
skulde fogder og bønder ikke drive noget kjøbmandskab, ei heller
haandværkere, navnlig guldsmede, drage om paa landsbygden
og drive sit haandværk. Disse privilegier blev stadfæstede af
Kristian den fjerde 16de september 1596. Men det hjalp lidet
eller intet. Tønsbergs handel var og blev meget ubetydelig; i
1557—58 og 1560 — 61 bestod de varer, som var gjenstand for
omsætning, i oksehuder, bukkeskind og pelsvarer m. v.
Trælastudførselen, som senerehen kom til, var ringe fra selve byen,
men foregik fra flere lastepladse, som efterhaanden opstod i
fogderiet, som Melsomvik, Notterø, Markebo i Slagen, Stenbryggen
mellem Aasgaardstrand og Horten, Frebergsvik i Nykirke,
Snekkestad, Holmestrand, Sandekilen, Strømmen ved Svelvik m. fl. Det
var vel ogsaa de borgere, som havde sit tilhold paa disse
lastepladse, som udgjorde Tønsbergs egentlige handelsstand; det
borgerskab, som havde forretninger i selve byen, var faatalligt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
