Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
20
JARLSBERG OC. LARVIK AMT.
Bäröargarör, maaske overst ved St. Laurentii kirke,
Armen-dargarÖr i den midtre del af byen.
Matrauöen laa ved strædet og nævnes adskillige gange efter
1336.
Kambrinn, mulig af kambr, fjeldryg, er kanske endnu
bevaret i «Kammegade». Dette navn er gammelt og nævnes af
provst Miiller.
ÄsleifsgarÖr nævnes fra 1197, da baglerne overfaldt kong
Sverres halvbroder Hide, som holdt til i denne gaard, da fienden
kom over ham. Gaarden havde maaske navn efter den Asleiv
bonde, som var en af tønsbergmændenes forere i kampen ved
fjristein 1190.
Sütaragarör eller skomagergaarden var tilholdssted for sko
magerne, som her havde sine værksteder.
Fra Mariakirkes sogn kjendes Boltsgarör, der var skjænket
til kirkens Mariaalter ; senere blev den benyttet som
præstegaard.
JönsgarÖr laa i Mariakirke sogn i nærheden af kirken og
strakte sig fra Øvre stræde til Langstræde. Gaarden nævnes
første gang i 1346.
Brattrinn, Bratten, uordre, samt Gautagarör laa i Mariakirke
sogn.
I Peterskirke sogn laa Guölaugshüsin, Rauöen og Presthüsin,
som var præstegaarden i Peterskirke sogn.
Smiöjubüöir laa noget borte fra den øvrige bebyggelse
opunder Bjerget og i nærheden af gaarden Surten.
Teige, Teigar paa Njotarøy (Nøtterø) tilhørte biskopen i Oslo,
som ofte om sommeren opholdt sig der.
Møllebakken, straks østenfor byen, havde gammelt navn
Haugar, og Haugathing for Vestfold holdtes her. Dette thing var
hyldingsthing for kongerne.
Paa Haugar blev Harald Haarfagres sønner Olav og Sigrod
(Sigfrød) begravne 934, og Snorre omtaler, at deres gravhauger
endnu var at se, da han var i Tønsberg 1219. Fra den
nordlige ende af Møllebakken omtaler Kliiwer i 1823 to store
gravhauger, der synes at have været omcirklede af svære kampestene,
hvoraf endnu nogle laa. Haugene havde været omtrent 8—10
alen i høide. Paa den nordre haug havde der staaet en veir
mølle, deraf bakkens navn. Paa Møllebakken, især paa søndre
side af kleiven, saaes af Kliiwer endnu tydelige spor af mange
bygninger og kjeldere. Her havde været en bygriing fra nord
til syd 16 alen lang og 10 alen bred med en tilbygning mod
øst af 12 alens længde og 10 alens bredde. Denne beskrivelse
passer paa en kirke.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
