Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
22
JARLSBERG OC. LARVIK AMT.
siden, som fører op paa fladen gjennem et skar, skal endnu sees
spor af et firkantet taarn, bygget af sten og tegl.
Kong Haakon lod efter sagaen hele Bjerget bebygge (husa).
Et kastel, Teglkastellet mod syd, lod hans søn Magnus Lagabøter
bygge. Teglstenen blev vistnok forarbeidet ved det gamle
teglværk, som laa straks nedenfor Bjerget paa nordsiden.
Fra denne tid synes befæstningen at have faaet navnet
Tuns-berghus.
Tønsberghus var opbevaringsstedet for indtægterne af
Tønsberg fehirdsle og saaledes residens for fehirden.
Allerede i 12te aarhundrede var her paa Slotsfjeldet en kirke,
Sand Michaels kirke, som senere er omtalt; den tilhørte först
præmon-stratenserne, men blev senere et kongeligt kapel. Foruden kirken
havde munkene ogsaa et kloster her.
Michaelskirken og teglkastellet er tilligemed Baglerbrønden
de steder paa Bjerget, hvis beliggenhed sikkert kan paavises.
Haakon Haakonssøn lod opføre kongsgaarden paa Slotsfjeldet.
I 1274 indførte kong Magnus den fælles landslov, og senere
kom byloven, egentlig gjældende for Bergen, men den blev
gyldig ogsaa i de øvrige kjøbstæder.
1 denne bylov forekommer ved siden af bymødet, gjahlkeren
og sysselmanden to nye institutioner, nemlig lagthinget i byerne
med lagmanden og raadet.
Gjaldkeren forestod byens styrelse, men sysselmanden var
hans overordnede og deltog i afgjørelsen af vigtige spørgsmaal
og var den øverste politimyndighed.
Benævnelsen gjaldkere gik senere af brug, og i det 15de
aarhundrede kaldes han byfoged.
Lagthinget indførtes ved byloven, medens kjøbstæderne
tidligere hørte ind under de store landslagthing. Nu opnævntes
særlig lagmand, og han ledede thingets møder.
Raadmændene. hvis antal var tolv, var selvskrevne til
lagthinget og havde sæde i lagretten.
En række forretninger havde de fælles med gjaldkeren, med
hvem de deltog i styrelsen af alle byens vigtigere anliggender.
Bymødet og gjaldkeren fattede bestemmelser om handel og
næringsliv. Der betaltes en aarlig byskat. Denne skat og de
bøder, som bymændene delte med kongen, udgjorde byens
indtægter. Bymændene selv stelte med byens egne anliggender i
mange retninger. Gjaldkerens væsentlige beskjæftigelse var at
indkræve de skatter og bøder, som tilkom kongen. Senere
ændredes ogsaa gjaldkerens stilling. Som militær befalingsmand
afløstes han fra anden halvdel af det 12te aarhundrede af
sysselmanden, og han gik mere og mere over til ogsaa at være byens
embedsmand.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
