Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SANDEFJORD BY.
127
mod øst til Bjerggaden, der i det hele har nordlig retning. Paa
vestsiden af Torvet udmunder Torvgaden, der gaar mod vest og
fortsætter med nordvestlig retning under navn af Prinsens gade.
I byens nordlige del gaar fra Kongens gade mod nordvest
Sverres gade, og saa er der nogle mindre gader med retning lodret
paa Sverres gade, nemlig Landstads gade. Floers gade og Schroeters
gade, hvilke udmunder i Rosenvolds gade.
Sandefjord by gjennemstrømmes af en bæk, Hjertnesbækken,
der har retning mod sydøst, og hele den hidtil omtalte del af
byen ligger paa bækkens venstre eller nordøstre side.
Paa den høire side af denne bæk ligger Hjertnes promenade,
hvis nordside er villamæssig bebygget, og paa sydsiden ligger
Hjertnes med have og længer mod syd Sandefjord bads kurhus.
der bestaar af store træbygninger.
Bebygningen i Sandefjord er tildels spredt med haver foran
husene. Der er adskillige løvtræer og alleer i byen.
I)en ældre villamæssige bebyggelse afløstes, da byen
udviklede sig i 1890-aarene, af mere tætliggende huse med mindre
gaardsrum. Husene er i regelen gode; mange familier holder
værelser tilleie i badetiden, og disse er oppudsede og rene.
Byens fortid. Sandefjord har ingen gammel historie. Da
Tønsberg var residensstad for konger, var der maaske en
hus-ansamling, hvor Sandefjord 1111 ligger, eller i det hoieste et slags
udskibningssted for trælast.
Fjorden Sandefjord nævnes i Sverres saga aar 1200, da syv
baglerfartøier stevnede ind i Sandefjord og lagde til i Hellisvikerne,
vistnok Hellesø paa østsiden af fjorden.
Sandefjord nævnes i Haakon Haakonssøns saga:
Da kong Haakon i 1225 tiltraadte sit tog til Vermeland,
vendte Dagfinn Bonde tilbage til sin post i Bergen, men
standsedes udenfor Nesjar af havisen. Ved Nesjar forstaaes den af
flere halvøer bestaaende kj-st mellem Langesuudsfjorden og
Tøns-bergfjorden. Dagfinn maatte dreie ind mod fastlandet. Der var
paa de fleste steder ribbunger; men inde i Sandefjord laa en
mængde tyskere, svuVmenn, med sine kogger. Tyskerne tog mod
ham, sørgede godt for ham og lagde hans skib mellem koggerne.
Ivar i Bø, som havde syssel i Sogn, havde været hos kongen i
julen og havde faaet orlov til at fare hjem. Han kom ind i samme
drivis og vendte sig, da han ingen udvei saa til at fri sig for
rib-bungerne, ligeledes til tyskerne i Sandefjord, som tog venlig
imod ham. Han satte sit skib op her og reiste til Tønsberg,
men Dagfinn biede, til isen minkede, og reiste saa til Bergen
(se bind II, pag. 452).
Det er mærkeligt, at der saa tidlig som først i det 13de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
