Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
128
JARLSBERG OG LAIIVIK AMT.
aarhundrede laa tyskere om vinteren i Sandefjord; det viser
maaske, at der ei alene udfragtedes tømmer ved
elvemundingerne, men at bønderne allerede i middelalderen fragtede sit
tømmer paa slædeføret om vinteren til havnene.
De første tilløb til et slags by i Sandefjord skyldes vistnok
tømmertrafikeu fra slutningen af det 14de aarhundrede, men det
blev ikke til noget i flere aarhundreder, saalænge Sandefjord var
en lasteplads og «gemen ladested», først under Tønsbergs og
siden under Larviks jurisdiktion.
At der i slutningen af det 14de aarhundrede udførtes
trælast af bønderne i Sandefjorden, vides deraf, at sognepræsten i
Sandeherred forbød bønderne at føre sin trælast over
præstegaar-dens jorder; der maa her have dannet sig et slags strandsted,
hvortil baade indenlandske og udenlandske søgte.
Præsten i Sandeherred, Erik Kolbjørnssøn, vilde ikke have
tømmerkjørsel over præstegaardsjorderne. I 1404 kom sagen for
biskop Eystein, som paabød bønderne at føre sit tømmer en
anden vei, nemlig vest om kirken og derfra ned til stranden. I
1422 er der atter strid om skibsveien. Efter forliget skulde saa
bønderne have ret til at fare, ride, gaa eller kjøre til skibene
med de varer, som de handler med, men ikke med «tømmer,
planker eller mastetræer .
Blandt de eiendomme, som Laurentiuskirken i Tønsberg
besad aar 1399, var der ogsaa 1 markebol i «Hæimdarims sokn»,
hvoraf biskop Eystein havde betalt halvdelen for tolden i
Sandefjord». I «Vala sokn» eiede den samme kirke 5 øres bol jord,
«som sira Thorgeir (provst ved Laurentiuskirken 1377—84) betalte
for tolden i Sandefjord». Peterskirken i Tønsberg eiede ligeledes
’/s markebol paa Tjømø, «hvilket sira Steinar (provst ved St.
Peterskirken 1387—95) betalte istedetfor fire nobler af tolden i
Sandefjord». Den samme kirke eiede i Slagen sogn 1 markebol,
«som sira Halbjørn (provst ved Laurentiuskirken 1398—1410)
betalte for den told, han oppebar af Sandefjord». Sandefjord var
efter dette dengang en handelsplads. Den told, som geistligheden
(d. e. St. Laurentii- og St. Peterskirken i Tonsberg samt biskopen
i Oslo) oppebar, maa have været udførselstold, en afgift, som
betaltes for det tømmer, som udskibedes. De to kirker i
Tønsberg har sandsynligvis faaet toldindtægterne som et privilegium
af kronen. Stedet maa have været søgt, ogsaa af fremmede.
1402 (eller 3) blev saaledes et hollandsk skib, hvori en kjøbmand
fra York havde en del klæde, plyndret af en danziger «i havnen
Sandefjord i Norge».
Nogen trælastudførsel har der været ned gjennem tiderne.
I den første fjerdedel af det 17de aarhundrede har her
været toldsted. I forordning af 8de november 1680 er stedet er-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
